Forebyggende tiltag
Fødselslægen vil ved risiko for tidlig fødsel følge den gravide og evt. tilbyde ekstra undersøgelser, skanninger af livmoderhalsen og forebyggende behandling, afhængigt af risikovurderingen.
Har man tidligere haft en spontan for tidlig fødsel eller senabort forsøges årsagen og dermed gentagelsesrisikoen at klarlægges.
Målinger af livmoderhalsen hjælper med at risikovurdere og dermed vurdere, hvornår yderligere forebyggende tiltag bør iværksættes. Den gravide vil blive fulgt tæt for at kunne gribe ind med bl.a. aflastning, cerclage og/eller medicinsk behandling, hvis livmoderhalsen afkortes.
Vaginal Progesteron, fx utrogestan, kan være gavnligt fra graviditetsuge 16 til 34. Progesteron hjælper med at holde livmoderhalsen lang og lukket. Fødselslægen kan vælge at opstarte den gravide kvinde i progesteron pga. kendte risikofaktorer eller ved fund af afkortet livmoderhals for at forebygge en for tidlig fødsel. Progesteronbehandling påfører ikke fostret en risiko, men kan give den gravide lokale gener i form af øget udflåd.
Hvis den tidligere for tidlige fødsel skyldes en svag livmoderhals, kan man anlægge en vaginal cerclage allerede efter nakkefoldscanningen. Ellers anlægges cerclagen ved afkortet livmoderhals før graviditetsuge 24-26.
Både cerclage og progesteron er vist at forlænge graviditeten, hvis de forebyggende tiltag bruges på den rette patientgruppe.
Har kvinden flere for tidlige fødsler/sene aborter bag sig, kan man tilbyde en abdominal cerclage forud for graviditeten. Det er en cerclage, som lægges før opnået graviditet ved en kikkertoperation (laparoskopi) eller traditionel åben operation (laparotomi). Kvinden skal så føde ved kejsersnit, idet det er en permanent cerclage.
Læs mere om: Behandling ved truende tidlig fødsel.
Fagligt ansvarlig redaktør: Fødselslæge Mona Aarenstrup Karlsen og Neonatolog Louise Dyrberg Vibede
10-03-2025
© Copyright Rigshospitalet,
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn.