Tilknytning

​Begrebet 'tilknytning' er et af psykologiens centrale begreber i forståelsen af relationen mellem barn og forældre og betydningen af denne relation.

​Om begrebet tilknytning

Begrebet tilknytning henviser til den normale udviklingsproces, som resulterer i det psykologiske bånd mellem barn og mor og/eller far. Begrebet danner grundlag for at forstå de helt særlige psykologiske processer, der finder sted mellem barn og forældre. Dette gælder naturligvis også for tidligt fødte og deres forældre.​

Tilknytning i teori og praksis

Barnet knytter sig til de(n) person(er), der tager sig mest af det, og tilknytningen er konstant over tid. I den særlige relation mellem barn og forældre søger begge hinandens nærhed og oplever ubehag ved ufrivillig adskillelse. Relationen kan som en tryg base danne udgangspunkt for barnets sunde udforskning af omverdenen. Balancen mellem barnets trang til udforskning og dets behov for tryghed og nærhed er helt central for kvaliteten af tilknytningsrelationen. Dvs. at barnet både kan føle sig helt tryg, men også støttes i at udforske verden selvstændigt.

Tilknytningsrelationen bliver medbestemmende for de indre generaliserede arbejdsmodeller, barnet får mht. samvær med andre mennesker og mht. barnets personlighedsudvikling. Kvaliteten af tilknytningen handler om, hvordan kompromisset mellem barnets basale behov og forældrenes villighed og mulighed for at imødekomme barnets behov lander, samt deres evne til at kunne tilsidesætte dele af sig selv og at nedprioritere egne behov.

Tilknytnin​gsadfærd

Begrebet ’tilknytningsadfærd’ kendetegner den medfødte trang, barnet har for at knytte sig til og at være i samspil med forældrene. Barnet søger trøst, tryghed og beskyttelse hos omsorgspersonen. Det giver barnet tryghed, at omsorgspersonen er pålidelig, står til rådighed og er parat til at tage imod. Ved adskillelse aktiveres barnets tilknytningsadfærd, som er alt det, barnet gør for at skabe og opretholde fysisk og psykologisk kontakt til den nære voksne – for at opnå omsorg, beroligelse og tryghed.

Omsorgsadfærd

Forældrenes omsorgsadfærd består af alt det, den nære voksne giver barnet, herunder det at tage hånd om barnets følelser. Omsorgspersonen udgør for barnet en beskyttelsesfunktion, det at personen er inden for rækkevidde og er villig til at hjælpe både ved at skabe tryghed og vise tillid til barnets egne kompetencer. Gennem omsorg hjælpes barnet til at håndtere udfordringer og ubehag, som det ikke selv kan magte, rumme eller finde beroligelse i forhold til. Ved gang på gang at vise barnet, at følelser kan opfattes, forstås og imødekommes af andre mennesker, skabes tryghed og fællesskab. Formålet med denne proces er at skabe et selvregulerende system i barnet. Der er tale om en proces, hvor barnet går fra at få hjælp af sine nære omgivelser at blive følelsesmæssigt reguleret hen i mod selv med tiden at evne at etablere denne regulering. Man kan også sige, at barnet i den trygge nære relation langsomt lærer at regulere sig selv følelsesmæssigt, at evne at være i kontakt med andre og samtidig være sig selv.

Centralt er det, at forældrene rummer barnet, når det mærker ubehag, og at de giver det tilbage på en måde, så barnet bedre kan håndtere det. Man kan sige, at omsorgspersonen med sin indføling og rummelighed udfører funktioner, barnet endnu ikke evner men netop langsomt kan udvikle via internalisering. Herigennem hjælpes barnet med at bære sine følelser, og dette virker udviklende.

Tryg tilk​​n​​ytning

En tryg tilknytning er kendetegnet ved, at barnet altid har kunnet søge tryghed, beskyttelse og støtte hos omsorgspersonen, hvilket skaber en positiv forventning til omgivelserne. Barnet stoler på, at omsorgspersonen står til rådighed og er lydhør og oplever dette. Der er en god balance mellem udforskning og tryghed. En tryg og sikker tilknytning er forbundet med fysiologisk indkodning af, at forstyrrelser i barnets system vil blive genoprettet af omsorgspersonen. Ligeledes er der opbygget en tiltro til egne evner til at indgå i samspil. Tryg tilknytning kan ses som en form modstandsdygtighed i forhold til at kunne magte kriser, traumer osv. senere i livet.

Disse tilknytningsmønstre har betydning for, hvordan barnet senere i livet regulerer sig selv, hvilke måder det har at berolige sig på, når det kommer i ubalance - når livet byder sorg, smerte eller uro.

Tilknytning foregår under hele barnets opvækst, og der kan derved i nogle sammenhænge kompenseres for manglende eller hæmmet kontakt i begyndelsen af barnets liv. ​

Indre modeller ​for samvær

Tilknytningsprocessen indebærer, at barnet løbende udvikler sine indre repræsentationer af sig selv og andre; af samspil, af forventninger til samvær med andre og til selve det at være i relation. Dette kaldes ’indre modeller for samvær’. Man skelner mellem indre modeller for en selv og indre modeller for andre.

De indre modeller former personens tanker og forventninger til, hvordan han/hun kan være sammen med andre mennesker, hvad der sker, når barnet/den voksne vil udforske verden; hvad jeg gør, når jeg selv eller andre har det svært, hvad jeg kan gøre for at få gode relationer til andre, hvordan magter jeg konflikter osv.

Undersøgelser af præmature børn og tilknytningsas​pekter

Mht. præmature børn og tilknytning er der undersøgelser, der peger i lidt forskellige retninger. Smith (2003) fremhæver undersøgelse fra 1987 af Field, der viser, at forældre til præmature børn som udgangspunkt står over for en reguleringsopgave, der er større end ved børn født til termin, men at når det første halvårs særlige reguleringsvanskeligheder er overstået, da synes de fleste forældre at kunne skabe forudsætninger for en tryg tilknytning på lige fod med andre forældre.

Undersøgelse (Hallin m.fl., 2011) peger på, at der blandt unge, der er født ekstremt for tidligt, forefindes et højere antal af utrygt tilknyttede. Undersøgelse af Wille fra 1991 (Smith, 2003) viser, at ekstremt for tidligt fødte børn, der vokser op hos socialt ressourcesvage forældre, defineres som i dobbelt risiko for at udvikle utrygt tilknytningsmønster. En anden undersøgelse (Hallin m.fl. 2010) peger imidlertid også på, at unge, der er for tidligt fødte, oplever en tilsvarende god livskvalitet som andre, samt at de udviser mindre risikoadfærd (f.eks. alkoholindtag) og aggressiv adfærd end andre.

Desuden viser undersøgelse, at mere social støtte i større grad fremmer udviklingen af tryg tilknytning blandt præmature end for andre børn (Smith, 2003). Familiens og netværkets støtte og omsorg har således en særlig rolle og betydning for familier med et præmaturt barn.

Uanset forskelle i resultaterne står tilbage, hvor vigtigt det er, at forældrene får den støtte undervejs, som de har brug for i opbygningen af tilknytningsrelationen. 

Tilknytningsfremmende faktorer

Kængurumetoden (Persson, 2001; Broberg m.fl., 2010), som består i, at forældrene sidder hud til hud med barnet, er ofte central i opbygning af tilknytning. Forældrene mærker, at barnet falder til ro hos dem, hvilket i øvrigt er målbart og tydeligt ses på overvågningen af barnet. Det giver forældrene dels en følelse af at gøre noget godt for deres barn og dels, at de er særligt vigtige for barnet - eller sagt på en anden måde - forældrene oplever, at barnet mærker, at det netop er dem, som er dets forældre.

De fleste forældre beskriver det at sidde hud til hud med barnet som netop den tid, hvor de mærker mening, og hvor de henter kræfter til at udholde bekymring, angst, uro. Det virker derfor opbyggende, og forældrene føler sig bekræftet som forældre.

Derudover har det at dele erfaringer, følelser og tanker som par en positiv betydning i den første tid med barnet. Undersøgelse (Smith, 2003) viser, at for forældre til børn i 4 måneders alderen har højere kvalitet i parforholdet betydning for morens tilfredshed med sin moderrolle. Dette medvirkede i høj grad til større lydhørhed og følsomhed i forhold til at indgå i samspil med barnet, og ved slutningen af barnets leveår medførte det en mere sikker tilknytning.

Centralt står det at støtte hinanden og dele tanker og følelser uden at ønske eller forlange, at den anden skal reagere eller føle som én selv. Oplevelsen af fællesskab og samhørighed har betydning for det at finde fælles løsninger på forældreskabet og familielivet. Omsorg fra partnerens side støtter også allerede den prænatale tilknytning.

At være en god nok m​or​ (og far)

At være en god nok mor (Winnicott, 1996) referer til den almindeligt hengivne mors omsorg og væren om sit barn og tydeliggør, at det ikke handler om at være korrekt eller perfekt.

At udholde det ikke-perfekte er vigtigt i forhold til forældrenes evne og vilje til at reparere på samspil, der er mislykkedes eller gået lidt skævt. Det er uundgåeligt, at dette sker. At barnet føler sig tryg, handler ikke kun om at blive ”læst” rigtigt men i lige så høj grad om, at det mærker forældrenes bestræbelse på at komme det i møde; dvs. det er en bevægelse. Centralt står, at mor og far gerne vil hjælpe, trøste, osv., uanset om de helt forstår, hvad det er barnet ønsker, er frustreret over osv. 


Anvendt litteratur
  • Bowlby, J.: "En sikker base", DET lille FORLAG, 1994
  • Broberg A. m.fl.: "Tilknytningsteori - Betydningen af nære følelsesmæssige relationer", Hans Reitzels Forlag, 2008
  • Broberg, A. : "Tilknytning I praksis", Hans Reitzels Forlag, 2010
  • Esbjørn, B.H.: "forældresensitivitet – sikring af tryg tilknytning", Københavns Universitet, 2008
  • Gath, L.:  "Krise og  påvirkning af moderskabsindstilling ved for tidlige fødsel", Matrix, nr. 3, s. 316-334, 2009
  • Gath, L:" Om forældres reaktioner ved for tidlig fødsel", i "At føde for tidligt – 13 mødre og en psykolog fortæller om at føde for tidligt, Forlaget UIFA, 2012
  • Hallin, A. m.fl.: "The effect of extremely preterm birth on attachment organization in late adolescence, Wiley-Blackwell Publishing, 2011
  • Hallin, A. m.fl.: "Adolescents born extremely preterm: behavioural outcomes and quality of life, Wiley-Blackwell Publishing, 2010
  • Hansen, B.M. & Hoff, B.: "ETFOL-rapporten, København, 2004
  • Hart, S.: "Betydningen af samhørighed", Hans Reitzels Forlag, 2008
  • Hwang, P (ed.): "Spædbarnets psykologi", Frydenlund, 2002
  • Kierkebæk, B. m.fl.: "Skrøbelig kontakt. For tidligt fødte og deres samspil med omgivelserne", Dansk Psykologisk Forlag, 1994
  • Kleberg, A.: "Familiecentrerad utvecklingsstödjande vård enligt NIDCAP, I Wallin, L. (red.): "Omvårdnad av det nyfödda barnet", Lund, Studenterlitteratur, 2001
  • Kleberg, A.: "Mother's perception of Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program (NIDCAP) as compared to conventional care", Early Human Development, 83, 403-411, 2007
  • Madsen, S.A. m.fl.: "Fædres tilknytning til spædbørn", Hans Reitzels Forlag, 2002
  • Nordström, B. & Stjernquist, K.: "For tidligt fødte børn – Hvordan går det? I Hwang, P. (red.): "Spædbarnets psykologi", Frydenlund, 2002
  • Persson, B. : "Känguruvård", i Wallin,L.(red.): "Omvårdnad av det nyfödda barnet", Lund, Studenterlitteratur, 2001
  • Smith, L.: "Tilknytning og børns udvikling", Akademisk Forlag, 2003
  • Stern, D.N.: "Moderskabskonstellationen", Hans Reitzels forlag, København 1997
  • Stern, D.N. : "En mor bliver til", Gyldendal, 2000
  • Winnicott, D.W.: "Familien og den individuelle udvikling", DET lille FORLAG, 1996
  • Yalom I.D.: "Existential Psychotherapies", Basic Books, 1980.​

​Fagligt ansvarlig redaktør: Psykolog Lisbeth Gath
10/11-2015

© Copyright Rigshospitalet, 
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn. 


 

Redaktør