Tristan

​Tristan kom til verden i uge 34 efter en graviditet uden komplikationer. Tristan blev født ved kejsersnit, vejede 2050 gram og var 47 cm. ​​

Fød​​​​slen

Tristan kom til verden i uge 34 efter en graviditet uden komplikationer. Tristan blev født ved kejsersnit, vejede 2050 gram og var 47 cm. Kort efter fødslen blev han overført til Neonatalk​​linikken, hvor han blev lagt i kuvøse. Han klarede sig godt og havde kun i en kort periode behov for ilt. Han begyndte hurtigt at tage på i vægt, og amningen fungerede også fint – efter kun 3 ugers indlæggelse blev han udskrevet.  

Efter udsk​rivelsen

Efter udskrivelsen blev Tristan og hans forældre tilknyttet et præmaturt team i deres kommune, hvor ​​forskellige faggrupper samarbejder omkring præmature børn. Det præmature team fulgte Tristan tæt i de første 12 måneder, hvor han udviste stor trivsel og udviklede sig aldersvarende - både motorisk og fysisk (vægt/højde).

Dagp​leje

Han startede i dagpleje, da han var omkring 1 år, og han faldt hurtigt til. Tristan var meget social med de andre børn, og han fungerede også godt i mindre grupper ude af huset med sin dagplejemor. ​​Han havde dog et stort behov for at holde sig tæt til hende, og skulle hele tiden vide, hvor hun var henne.

Børneha​​ve

Da Tristan blev 3 år, startede han i børnehave. Han havde en meget lang indkøring på ca. 4-5 måneder, hvor han kun var afsted 3 timer dagligt. Tristan begyndte at vise utryghed ved afleveringerne, og h​​an ville kun tages imod af to bestemte pædagoger. 

Han opholdte ​​sig ofte tæt på en voksen, og han reagerede med passivitet ved andre børns gråd eller ved uoverensstemmelser.

Adfærdsændring og mist​rivsel

Tristan havde været i børnehav​en i omkring et halvt år, da han begyndte at ændre adfærd i hjemmet. Han blev udadreagerende og fik et øget behov for støtte til selvregulering.

Hans forældre blev bekymrede, og de forsøgte at gå i dialog med børnehaven. Personalegruppen havde kun ople​vet Tristan i stærk trivsel, så de havde meget svært ved at forholde sig til den adfærd, Tristans forældre så i hjemmet.

Personalegruppen mente, at en indkaldelse til et møde ville være spild af ressourcer, og at Tristan ikke var berettiget til støttetimer eller lignende ordninger.

Efter dette gik der flere måneder, hv​or Tristans ændrede adfærd fortsatte. Han havde svært ved at fastholde opmærksomheden ved måltider, og han kunne ikke falde til ro ved sengetid.

Til møde med instit​utionen

Efter adskillige forsøg på at få institutionen til at indkalde til et møde om Tristans mistrivsel, valgte hans forældre at kontakte deres sundhedsplejerske, hvor de fortalte hende om deres bekymringer. Hun anbefalede, at de tog kontakt til præmaturteamet i deres​​ kommune. Småbørnskonsulenten fra præmaturteamet indkaldte institutionen og lederen til en faglig dialog omkring Tristan.

Tristans forældre følte endelig, ​​at deres bekymringer blev taget alvorligt, og at der ville blive gjort noget ved sagen. Til mødet forklarede Tristans forældre om deres bekymringer i forhold Tristans ændrede adfærd, og småbørnskonsulenten supplerede med sin faglige viden om præmature børn og deres ofte forsinkede reaktionsmønstre.

Tristans reaktioner i hjemmet pegede i tydelig retning af en meget overstimuleret dreng, som hurtigt blev "fyldt" op af indtryk i institutionen, og hvor hans reaktioner derfor i stedet kom til udryk i de trygge omgivelser i hjemmet. Småbørnskonsulenten fremlagde en pædagogisk plan for, hvordan institutionen kunne arbejde med bl.a. skærmning i f​​orm af mange små pauser i løbet af dagen og et øget fokus på Tristans store behov for tæt voksenkontakt.

Fysioterapeuten udarbejdede en sens​orisk profil på Tristan, som viste, at han var meget følsom overfor både lys, lyd og berøring.

Ingen​​ bedring i trivslen

Frem mod næste opfyldningsmøde reagerede Tristan forsat kraftigt i hjemmet, og hans forældre havde et møde me​​d en tilknyttet psykolog fra præmaturteamet. Psykologen gjorde det klart, at Tristans reaktioner i hjemmet kun ville ændres, hvis Tristan skiftede institution. Det var meget svært for Tristans forældre at skulle forholde sig til, hvorvidt han ville kunne klare et skift til en anden institution, på trods af han tydeligt mistrivedes, hvor han var.

De valgte efter noget tids overv​ejelse at flytte ham til en anden institution.

Den nye instituti​​on

Præmaturtemaet indkaldte til et overleveringsmøde med den nye institution, hvor de fremlagde Tristans behov, sam​​​​t de pædagogiske tiltag i forhold til bl.a. skærmning og fokus på Tristans sensoriske profil. Ud fra mødet vurderede pædagogerne i den nye institution, at der skulle ansøges om støttetimer. Tristan blev hurtigt bevilget 10 støttetimer om ugen.

Han blev tilknyttet to faste pædagog​​er, som tog imod ham hver morgen - den ene varetog endda også hans støttetimer. Tristan faldt hurtigt til, og han begyndte at vise stor tryghed ved pædagogerne som skærmede ham gennem mange små pauser i løbet af dagen, og gjorde brug af piktogrammer, som gav Tristan struktur og forudsigelighed.

Efter nogle måneder i den nye institution, oplevede forældrene, at Tristan langsomt begyndte at gi​​ve slip på den tætte voksenkontakt, og de oplevede færre reaktioner i hjemmet. Tristan havde et fantastisk år i den nye institution.

Tristan i ​​dag

Den 1. august 2015 startede Tristan i en førskolegruppe med ca. 50 børn, hvilket gik over al forventning. Han har fo​​rtsat støttetimer, og i perioder har han behov for ekstra skærmning, men ellers fungerer Tristan på lige fod med sine jævnaldrende og er klar til skolestart sommeren 2016.

Tilbageblik fra Tristans for​​ældre

Tristans forældre fortæller: "Når vi ser tilbage på forløbet med vores søn, har det første år i institutionslivet været me​get følelsesladet og frustrerende. Vi har ofte følt os misforståede, og vi har haft en følelse af, at vores bekymringer omkring Tristans mistrivsel ikke blev taget alvorligt. Det kan være meget svært for institutionen at forholde sig til vores fortællinger omkring Tristans reaktioner i hjemmet, da de altid kun så en glad og meget vellidt dreng.  

Her har vi været meget taknemmelige for at være tilknyttet præmaturteamet, da de med deres faglighed og kendskab​​ til præmature børn har støttet os og bidraget til en større forståelse hos institutionerne for Tristans reaktioner i hjemmet. Med deres faglighed har de iværksat pædagogiske tiltag baseret på Tristans individuelle behov, hvilket har gjort at vi i dag har en dreng i trivsel, der trods særlige hensyn og støttetimer kan fungere i en almindelig institution."​​​


Historien er skrevet af Tristans forældre, og må ikke bruges i andre sammenhænge uden forespørgsel til forældrene gennem Videnscenter for Tidligt Fødte (neonatal@regionh.dk)

Redaktør