Amning

Generelt er anbefalingen i Danmark, at tidligt fødte børn ammes lige som andre børn, så snart de kan. Tidligt fødte børn har til at begynde med færre kræfter til at sutte med, og det kræver derfor ofte en ekstra indsats og tålmodighed, at få amningen til at lykkes.

​Rådgivnin​g

Mødrene har ofte brug for specialiseret rådgivning for at kompensere for barnets sparsomme evner til spise-koordinering. Dette gælder både, mens barn og mor er indlagt på neonatalafdelingen, og når familien kommer hjem, hvor sundhedsplejen spiller en vigtig rolle.

En stor undersøgelse fra Danmark, viser, at 68 % af de tidligt fødte børn i Danmark er fuldt ammede, når de udskrives fra neonatalafdelingerne til hjemmet, 17 % er delvist ammede.

Ammeplaner og koordineret in​dsats 

Et struktureret og målrettet arbejde på neonatalafdeling og i sundhedsplejen er nødvendigt for at skabe de optimale forudsætninger for, at amning lykkes. Et vigtig led i dette er udarbejdelse af ammeplaner i samarbejde med moderen/familien. 

Ammeplanerne gør det muligt at sikre en fælles indsats og fælles forståelse for udfordringer mellem både familien og sundhedspersonalet og sundhedspersonalet imellem på forskellige afdelinger og institutioner.

Tiltag, der kan understøtte amni​​ng 

Når barnet ikke har kræfter til at sutte, kan det ofte ikke få mad nok ved at blive ammet. Det betyder samtidig, at moderens mælkeproduktion ikke stimuleres optimalt. Derfor er det ofte nødvendigt, at moderen malker ud for at sikre, at mælkeproduktion er optimal.

Nedenfor er en række tiltag, som kan understøtte etablering af amning af tidligt fødte:

​Udm​alkning

​Moderen bør starte udmalkning allerede inden 6 timer efter fødslen. Optimalt bør moderen malke ud hver 3. time, indtil mælken løber til, herefter så ofte, at moderen kan opretholde en dækkende mælkeproduktion (ca. 500 ml/døgn).

 

Hud-mo​d-hud k​​ontakt

Hud-mod-hud kontakt er et andet tiltag, som har vist sig at være godt for etablering af både amning og kontakt mellem barn og forældre. Hud-mod-hud kontakt vil sige, at barnet, der kun har en ble på, ligger på en af forældrenes bryst med den nøgne hud i direkte kontakt med forældrenes hud. Det præmature barn bør få hud-mod-hud kontakt med sine forældre så tidligt, det er muligt, så længe ad gangen som muligt og vedblivende indtil omkring terminen – gerne længere, eller indtil barnet selv siger fra. Lad første møde mellem mor og barn være hud-mod-hud, medmindre der er tungtvejende grunde imod.

Positive orale ople​​velser

Tidligt fødte børn har som andre børn stor gavn af positive orale oplevelser, også inden barnet evt. er stabilt nok til at hyggesutte. Alle børn, der får sonde mad, har god gavn af tidligt at få mælk i munden og altid nogle dråber i forbindelse med et sondemåltid. Oplevelsen stimulerer barnets sutterefleks og andre forhold i barnets fordøjelsesmønster.

Stimulering af sutter​​efleksen 

Alle børns sutterefleks bør stimuleres ved, at barnet sutter på moderens bryst, på narresut eller på sine fingre.
Optimalt bør et tidligt født barn have mulighed for at ligge ved brystet, når det får mælk gennem sonde. Alternativt kan barnet få lidt mælk i munden med en sprøjte (efter barnets formåen - fra dråber til mange ml) under sondemåltidet.
Et moderat præmaturt barn (>28 uger), der har problemer med at tage maden (f.eks. mælkefarvede aspirater men ikke NEC-symptomer), bør tilbydes bryst i forbindelse med sondemåltidet (alternativt (moder)mælk på sprøjte) for at stimulere sutterefleksen og sikre, at barnets spytenzymer medvirker i fordøjelsen.
Et præmaturt barn, der kan tage sin mad, bør få mad, når det giver tegn til at være sulten/vågner, så må mængden reguleres efter, hvor længe der går imellem måltiderne.


Proteinforstæ​rkn​​ing

Modermælk (og ammemælk – dvs. mælk fra andre mødre) har et lavt indhold af protein i forhold til ko-mælk. Det er fuldt tilstrækkeligt til raske børn født til tiden, fordi børn vokser meget langsommere end kalve. Men tidligt fødte børn vokser relativt hurtigere end børn, som er født til normal tid. Selvom mælk fra mødre, som har født for tidligt, indeholder mere protein, er det alligevel ikke altid nok. 
Hvis barnet kan tage det meste af sit behov som modermælk og ikke ’følger sin vækstkurve’ i forhold til den normale intrauterine vækst, kan man tilsætte ekstra protein. I denne tilsætning er der også ekstra kalk og fosfat til knoglevæksten.
Proteinforstærkning bruges, så længe barnet får mælken gennem en sonde. Når barnet selv kan die, udskrives det. Børneafdelingerne i Odense, Aarhus, Kolding og Holbæk undersøgte om tilsætning af proteinforstærkning til moderens mælk kunne forbedre væksten efter udskrivelsen.
Der deltog i alt 320 børn med gestationsalder på 23 til 32 uger. 207 af de 320 børn blev fuldt ammet ved udskrivelsen. Effekten på væksten var lille og ved 1 års alder var effekten næsten forsvundet, men protein­forstærkningen havde heller ingen bivirkninger. Børnene blev gennemsnitligt fuldt ammet i 11 uger efter terminsdatoen. De børn, som fik modermælkserstatning, var lidt længere og tungere ved 1 års alder, men der var ingen forskel i hovedomfang. Alle grupperne indhentede det meste af deres manglende vækst.

 

Gode råd og ve​jledning

Videnscenter for Amning af Tidligt Fødte Børn har udarbejdet en række vejledninger og anbefalinger til amning af tidligt fødte børn. Disse anbefalinger tager udgangspunkt i redskabet ”Mælkevejen”, og der findes en guideline for ”Amning af præmature børn”. Du kan læse mere på Videnscenter for amning af børn med specielle behov’s hjemmeside​.

Læs mere i disse vejlednin​ger fra Rigshospitalet:

​Anvendt litteratur 

  • ​Callen J, Pinelli J, Atkinson S, Saigal S. Qualitative analysis of barriers to breastfeeding in very-low-birthweight infants in the hospital and postdischarge. Adv Neonatal Care. 2005 Apr;5(2):93-103
  • De Carvalho M, Robertson S, Friedman A, Klaus M. Effect of frequent breast-feeding on early milk production and infant weight gain. Pediatrics. 1983 Sep;72(3):307-11.
  • Jones MW, Morgan E, Shelton JE. Dysphagia and oral feeding problems in the premature infant
  • Neonatal Netw. 2002 Mar;21(2):51-7. Review.
  • Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kyhnaeb A, Svarer I, Hallström I. Breastfeeding progression in preterm infants is influenced by factors in infants, mothers and clinical practice: the results of a national cohort study with high breastfeeding initiation rates. PLoS One, 2014, 24:9(9):e108208.
  • Morton JA. Strategies to support extended breastfeeding of the premature infant. Adv Neonatal Care. 2002 Oct;2(5):267-82. Review
  • Nyqvist KH, Ewald U, Sjoden PO. Supporting a preterm infant's behaviour during breastfeeding: a case report.
  • Nyqvist KH; Expert Group of the International Network on Kangaroo Mother Care, Anderson GC, Bergman N, Cattaneo A, Charpak N, Davanzo R, Ewald U, Ludington-Hoe S, Mendoza S, Pallás-Allonso C, Peláez JG, Sizun J, Widström AM. State of the art and recommendations. Kangaroo mother care: application in a high-tech environment. Acta Paediatr. 2010 Jun;99(6):812-9
  • Spatz DL. Ten steps for promoting and protecting breastfeeding for vulnerable infants. J Perinat Neonatal Nurs. 2004 Oct-Dec;18(4):385-96. Review.
  • Zachariassen G, Faerk J, Grytter C, Esberg BH, Hjelmborg J, Mortensen S, Thybo Christesen H, Halken S. Nutrient enrichment of mother's milk and growth of very preterm infants after hospital discharge. Pediatrics. 2011 Apr; 127(4):e995-e1003

​Fagligt ansvarlig redaktør: Forskningssygeplejerske Janne Weis
21/12-2015

© Copyright Rigshospitalet, 
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn.​​

Redaktør