Støtte fra kommunen

​Kommunerne har en lang række støttende tilbud til børn og unge med særlige behov – herunder tidligt fødte børn. 

Alle kommuner i Danmark yder opfølgning og støtte til familier med handicappede eller alvorligt syge børn, herunder tidligt fødte børn. Men selvom serviceloven er en national lov, varierer støtten fra kommune til kommune.

Under indlæggelsen

Under indlæggelsen på neonatalafdelingen kan socialrådgiveren på hospitalet eller i kommunen yde støtte i spørgsmål af social og juridisk karakter, og kan bl.a. orientere familien om orlovsrettigheder mm. Derudover kan socialrådgiveren være med til at skrive ansøgninger til familiens hjemmekommune. Det er derfor vigtigt, at fagpersoner omkring familien er opmærksomme på barnets og familiens konkrete problemer og aktuelle behov.

Du kan læse mere om mulighederne for økonomisk støtte til forlængelse af barselsorlov samt dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste på siden om ”Socialrådgivning”  samt i pjecen om ’Socialrådgivning’ fra Enhed for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning i Rigshospitalets Juliane Marie Center.

Derudover findes mere generel information om lovgivning og muligheder vedr. handicappede eller alvorligt syge børn på sundhed.dk’s hjemmeside

Den første tid i hjemmet

Afslutningen på indlæggelsen på neonatalafdelingen og overgangen til eget hjem kan ske enten ved direkte udskrivelse eller som et tidligt hjemme ophold (THO). Læs mere om THO på Videnscenter for Tidligt Fødtes hjemmeside om ”Tidligt hjem ophold”    

Efter udskrivelsen tilbydes familien ofte et ugentligt hjemmebesøg fra sundhedsplejersken i den første tid, indtil barnet er i trivsel (tager på i vægt), og forældrene er trygge ved at være hjemme. Set generelt over hele perioden i barnets første leveår, har familier med tidligt fødte børn ofte flere besøg af sundhedsplejersken end familier med børn født til terminen, og mange kommuner har et standardiseret specialtilbud til familier med tidligt fødte børn. Selvom sundhedsplejens tilbud tager udgangspunkt i sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens retningslinjer, afhænger den også af kommunalpolitiske beslutninger, så tilbuddene kan være forskellige rundt omkring i landet. 

Læs mere og se eksempler på mulige kommunale tilbud fra sundhedsplejersken her. 

Under indlæggelsen på neonatalafdelingen bliver nogen børn tilset og måske behandlet af en fysioterapeut. Hvis fysioterapeuten vurderer det gavnligt, kan barnet og familien henvises til yderligere rådgivning og træning i kommunalt regi efter udskrivelsen, men dette er kun tilfældet for de færreste børn. Enkelte kommuner har dog helt rutinemæssigt et tilbud om fysioterapi til tidligt fødte børn. Læs mere på Videnscenter for Tidligt Fødtes hjemmeside om ’Fysioterapi til tidligt fødte børn

Børnehave- og skolealderen

I alle kommuner findes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der er et gratis tilbud til børn og unge med særlige behov. PPR giver både mulighed for rådgivning, vejledning og udredning og afdækker dermed, sammen med familien og pædagoger/skolelærere m.fl., det enkelte barns behov for hjælp og støtte. Derudover kan PPR også hjælpe med at vurdere tidspunkt for skolestart mm. 

Både pædagoger, lærere og forældre kan henvende sig til PPR, når det vurderes, at barnets trivsel, udvikling og læring kræver yderligere udredning og evt. støttende tiltag. Såfremt det er pædagoger eller lærere, der henviser, gøres dette i samarbejde med forældrene, som altid skal informeres herom. Læs mere om PPR på siden om ”Pædagogisk indsats og støtte” .

Udover PPR har kommunerne mulighed for at henvise barnet eller den unge til særlige dagtilbud eller klubtilbud efter dagtilbudsloven eller serviceloven, alt efter hvilke ressourcer og behov barnet eller den unge har. Det er ikke et krav, at der foreligger en § 50-undersøgelse efter lov om social service, inden visitation til disse tilbud initieres.  

Læs mere om tidligt fødte børns specielle udfordringer i Børnehave-   og Skolealderen

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen

Når barnet når skolealderen, skærpes kravene, og der er således flere børn i skolen end i børnehaven, der har behov for ekstra støtte i form af specialpædagogisk bistand. De tidligt fødte børn udgør dog samlet set kun en lille andel af de børn, der får behov for specialundervisning, og langt hovedparten vil således være børn født til terminen. Dog er det sådan, at behovet for specialundervisning stiger med graden af tidlig fødsel, og de ekstremt tidligt fødte børn har således markant øget behov for specialundervisning sammenlignet med børn født til terminen. 

Hvis et barn har behov for specialpædagogisk bistand, skal barnet indstilles til en vurdering via PPR. Indstillingen kan ske enten fra skoleledelsen, fra forældre eller fra skolesundhedsplejersken m.fl. PPR kan herefter bevillige specialundervisning, hvis barnet har psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder, som menes at kunne afhjælpes med specialpædagogiske tiltag. Den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelig klasse, men kan ved specielle behov også gives ved henvisning til specialklasse eller specialskole. Bistanden og dennes omfang revurderes af skolens leder mindst én gang årligt.

Et barn kan i ganske særlige tilfælde fritages fra et fag (dog ikke dansk eller matematik), hvis barnet har usædvanligt store vanskeligheder i faget, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt først at forsøge med specialundervisning. Det er skolens leder, der efter en vurdering fra PPR og med forældrenes samtykke træffer beslutning om fritagelse. Barnet vil så få anden undervisning i stedet for det pågældende fag.

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

En lille andel af tidligt fødte børn bliver udviklingshæmmede, mens andre har så særlige behov, når det kommer til uddannelse og skolegang, at de ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse på almindelig vis. Disse børn kan få en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kommunerne har pligt til at sikre, at unge med særlige behov orienteres om muligheden for en særlig ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Dermed ligestilles unge med særlige behov med andre unge, således at alle har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For at blive indskrevet skal den unge rette henvendelse til kommunen med en anmodning om et konkret uddannelsestilbud, hvorefter kommunen træffer nærmere afgørelse. Hvis den unges ønske imødekommes, udarbejdes i fællesskab en individuel 3-årig uddannelsesplan omhandlende detaljer om uddannelsesforløb og undervisningsplan mm. Er den unge i tvivl, kan ungdomsuddannelsen evt. indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger, hvorunder den unges ønsker og muligheder ift. fremtidig uddannelse og karrierevej afdækkes. 

Efter endt ungdomsuddannelse udstedes et kompetencepapir til den unge.


Anvendt litteratur


Fagligt ansvarlig redaktør: Professor Gorm Greisen & Læge Rikke Wiingreen
25/07-2018

© Copyright Rigshospitalet, 
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn. 



Redaktør