Overaktiv blære hos børn

​For at man k​​​an sige, at et barn har en overaktiv blære, skal to særlige symptomer være til stede.​

For at opnå kontrol over blæren, kræves et nøje samspil mellem blæremuskel, lukkemuskel og nervesystemet. En overaktiv blære kan opstå, når dette samspil ikke fungerer godt nok sammen.

For at man kan sige, at et barn har en overaktiv blære, skal to særlige symptomer være til stede. Det ene er, at barnet oplever pludselige, kraftige tissetrange og vil ofte ikke kunne nå ud på toilettet, før det kommer til at tisse i bukserne.

Det andet er, at barnet tisser mange gange i løbet af en dag, ofte mere end 8 gange på en dag. Vandladningerne er ofte små portioner, fordi blæren kun kan rumme en lille portion urin, før den begynder at trække sig sammen og give tissetrang. Når blæren så er overaktiv og altså lidt hidsig i sine sammentrækninger, går der kun ganske kort tid fra barnet mærker tissetrangen til, at en vandladning startes. Derfor ser man ofte også ufrivillige vandladninger og også natlige vandladninger, fordi barnet ikke kan nå ud på toilettet. Nogle børn siger, at det er svært at mærke tissetrangen, og det kan skyldes, at blæren sender så mange signaler til hjernen om, at den er fuld hele tiden, at hjernen begynder at undertrykke signalerne.

Man ser ofte børn med overaktiv blære forsøge at kontrollere tissetrangen ved at sætte sig på hug og presse hælen op mod urinrøret eller klemme sammen om penis for at undgå at tisse. Nogle børn bliver så gode til at klemme sammen ved hjælp af urinrørets lukkemuskel og bækkenbunden, at de kan få svært ved at slappe musklerne af igen, og dette kan i værste tilfælde resultere i en stor slap blære. Andre opgiver kampen mod den hidsige blære og holder helt op med at prøve at forhindre de hyppige blæresammentrækninger med det resultat, at de tisser i bukserne mange gange om dagen.

Man kan først bruge udtrykket overaktiv blære, når barnet er over 5 år eller har opnået blærekontrol, for før da kan tilstanden ikke betragtes som en funktionel forstyrrelse.

Udredning

For at finde ud af om barnet har en overaktiv blære, skal forældrene sammen med barnet udfylde en tissedagbog over 3 dage i træk, inden de kommer i ambulatoriet. I den dagbog skal de skrive ned, hvad barnet drikker, hvor meget det drikker, og hvornår det drikker. Derudover skal de skrive ned, hver gang barnet tisser, de skal måle urinen og skrive ned, når der er uheld, og barnet tisser i bukserne. Hvis barnet sover med ble om natten, skal man også veje denne om morgenen, hvis barnet har tisset i den, så man kan se, hvor meget der er kommet.

Når familien så kommer i ambulatoriet for at tale med sygeplejersken, vil hun kigge på tissedagbogen og stille en række yderligere spørgsmål om barnets tissevaner. Hun vil også at lade barnet tisse på et specielt toilet, der måler selve vandladningen. Det hedder en flow-måling. Og efterfølgende vil hun ultralydsscanne barnets blære for at se, om det tømmer blæren ordentligt. Ud ​fra dette kan man oftest stille diagnosen overaktiv blære. Nogle gange kan det dog blive nødvendigt med yderligere undersøgelser som fx urodynamisk undersøgelse, røntgenundersøgelser eller yderligere ultralydsscanninger​ for at lægge årsagen til barnets vandladningsproblem helt fast.

Behandling

For at en hvilken som helst behandling skal komme til at fungere, er det først og fremmest vigtigt, at barnet er motiveret. Man må sikre en interesse for at det kan lykkes. 

Behandlingen vurderes ud fra det enkelte barns tilfælde. Ved første besøg vil sygeplejersken forklare barn og forældre om, hvordan blæren fungerer og give nogle gode råd omkring toiletvaner. Herfra vil man fortsætte med at planlægge en træning af blæren. 

Ved at planlægge faste tissetider dagen igennem med 1-3 timer imellem, kan man optræne en viljestyret, bevidst kontrol af blæren. Det er vigtigt at rose barnet, når det udfører træningen rigtigt og ikke kun, når det holder sig tørt. Efterhånden vil man kunne forlænge intervallerne på tissetiderne. Hvis blæretræningen slet ikke virker efter et par måneder, kan man starte behandling med medicin, der hæmmer blærens kraftige sammentrækninger, så barnet kan træne blæren under lidt fredeligere omstændigheder. Med disse tiltag kan de fleste børn opnå kontrol over deres blære og blive tørre, men det er vigtig at huske på, at det kan tage lang tid at optræne blæren.

Opfølgning

I ambulatoriet vil sygeplejersken regelmæssigt følge barnet. Ved disse opfølgninger vil barnet, forældrene og sygeplejersken sammen snakke om, hvordan det går. Der vil blive evalueret på den behandling, der er sat i gang og eventuelt ændres på den, hvis der er behov for det. Det kan godt tage noget tid at få helt kontrol over en overaktiv blære, så opfølgningen bruges også til at opmuntre og bekræfte barnet i at fortsætte og evaluere med forældrene og evt. ændre strategi. Hvis barnet får medicin, vil sygeplejersken også kontrollere, at barnet ikke er for besværet af bivirkninger, fx at tømme blæren dårligt eller hovedpine og svimmelhed.

Forebyggende tiltag

Da en overaktiv blære hos børn er en funktionel forstyrrelse i samarbejdet mellem muskler og nerver kan man ikke sige, at der er noget forældre kan gøre for at forebygge denne tilstand. Det bedste man som forældre kan gøre, er at hjælpe barnet til at få gode toiletvaner. Dette omfatter at skabe faste rutiner omkring følgende punkter: At få gode drikkevaner, at gå regelmæssigt på toilettet, at sidde ned og tisse, at give sig god tid, at sørge for hyggelige og rene omgivelser på toilettet, at være tålmodig – det tager tid at lære blærens signaler at kende.

Opstår der problemer med vandladningen, skal man gå til sin læge eller til sundhedsplejersken, som ofte kan hjælpe med at løse problemet eller også henvise til nogen, der kan.

Læs mere om:



​​
Redaktør