Akutte smerter

​Børn føler mindst ligeså megen smerte som voksne. Ubehandlede smerter har skadelig virkning, og kan medføre forandringer i barnets nervesystem (6)​.

Årsager til akutte smerter hos b​ørn

  • Sygdom og tilskadekomst
  • Behandling og procedurer
  • Bivirkning til behandling.

Smertescoring af børn skal foregå i samarbejde med dets nærmeste voksne, typisk forældre. Det er vigtigt at informere forældre om smertescoringsredskaber, samt give realistiske forventninger til grad af smerte og smertebehandling.

​Børns oplevelse af smerte påvirkes af angst og bekymring, selv mindre ting kan være farlige og angstprovokerende. Jo yngre barnet er, jo mere aflæser og reagerer de på deres forældres bekymring. Det er derfor vigtigt at forældrene medinddrages og er trygge.

Informer om vores behandlingsmål: <3 i hvile og <5 ved aktivitet.

Metoder til at​​​ bedømme et barns smert​er

  1. Selv-rapportering
  2. Observation af adfærd
  3. Fysiologiske indikatorer

Selv-rap​portering

Hvis man spørger og lytter er børn fra 2-3 års alderen og opefter i stand til at indikere, hvor det gør ondt, og hvad der får det til at gøre mindre ondt – lad forældre supplere.
 

Observation af a​dfærd

Hvis barnet ikke kan selv-rapportere foretages vurderingen på baggrund af viden om, hvordan et barn på det pågældende udviklingstrin normalt vil reagere mht. leg, søvn, aktivitet, osv. Man må forhøre sig hos forældre, om hvordan barnet sædvanligvist reagerer, er det f.eks. et meget stille og genert barn – eller er det atypisk for barnet at ligge så stille. Hvordan har barnet tidligere reageret på smerte. Det er en god idé at lege med barnet (f.eks. ved brug af sæbebobler) og se hvordan det reagerer. 

Fysiologiske​​ indikatorer

Fysiologiske parametre som vejrtrækningsfrekvens, puls, O2-saturation i forhold til barnets normale aldersrelaterede værdier med hensyntagen til øvrige kliniske forhold, der kan påvirke barnets vitale parametre. 

Ved tvivl må man give analgetika og observere virkningen ved forandring i smertescoren, når der er maksimal virkning afhængigt af administrationsvej og lægemiddel. 
Ved indledende vurdering undersøges om barnet har ondt eller ej.


Hvis barnet har ondt

  • Hvor gør det ondt (lokalisering af smerten)?
  • Hvornår gør det ondt (gør det mest ondt om morgenen/aftenen, efter fysisk aktivitet, efter at have siddet stille længe, hvis der er sket noget bestemt etc.)?
  • Hvordan gør det ondt (kvaliteten af smerten –jævnfør smertetyper)
  • Hvor ondt gør det (intensiteten af smerter –  introducer barnet/forældrene til udviklingssvarende måleredskab. henv. Til smertemålingsredskaber)
  • Hvorfor gør det ondt (hvad tænker barnet/forældrene selv er årsagen til smerten)?
  • Hvilken medicin hjælper/hvilken medicin har du prøvet? (præparater, doseringer)
  • Hvilken anden smertebehandling hjælper/ hvad har du prøvet? (fysioterapi, psykolog, alternativ behandling)


Introduktion af FLAC​​C-score



Fortæl forældrene at FLACC-scoren er et hjælpemiddel til at vurdere graden af barnets smerte. En del forældre kan høre eller fornemme forskel på om deres barn er utilpas pga. smerter, sult eller træthed. Fortæl at vi meget gerne vil høre deres vurdering. 
Ved gennemgang af FLACC-scorens enkelte punkter beskrives måske særlige karakteristika for det pågældende barns smertereaktioner, f.eks. rynker brynene ved smerter – disse bør noteres. 
 

Introduktion af smertelineal m​ed ansigter



De fleste børn kan bedre forstå linealen, hvis der hører en lille historie til.
Spørg barnet om du må fortælle en historie – hvis barnet siger nej, så spørg forældrene, om de vil høre en historie (de siger altid ja - tak). Fortæl at linealen er til at vise hvor ondt noget gør, og at der f.eks. er forskel på om man falder inde på det bløde gulvtæppe eller ude på asfalten på vejen.  

  1. ansigt har man ikke ondt
  2. ansigt gør det ondt, så man en gang imellem måske lige stopper med at lege, men lidt efter kan man lege igen
  3. ansigt gør det ondt hele tiden, men man kan godt høre en historie eller se noget i fjernsynet selv om det gør ondt
  4. ansigt gør det ondt hele tiden, og når man prøver at høre historie eller se fjernsyn, kan man ikke følge med, fordi man tænker av, av, av,
  5. ansigt har man så ondt, så man har lyst til at græde
  6. ansigt har man så ondt, som man overhovedet kan forestille sig f.eks. hvordan man tror det ville være, hvis man var blevet kørt over af en dobbeltdækkerbus og lå og var helt fladmast! – altså de værste smerter overhovedet

Efterfølgende beder man barnet vise på linealen hvor ondt det har. Når man modtager linealen gentager man, "nå, så du har så ondt så … (du kan ikke høre din yndlingshistorie uden at tænke av, av, av)". Hvis barnet ændrer scoring gentager man igen hvor ondt man tror de har,​​ indtil der er opnået enighed. 

Husk at takke barnet for hjælpen.


Introduktion af smertelineal med V​​AS-linje



Fortæl barnet at jo mere farve og jo mere tyk linjen er dér hvor barnet sætter stregen, jo mere ondt gør det. Man kan evt. vende linealen lodret så linjen ligner et halvt juletræ – så kan man fortælle, at hvis man er helt oppe i toppen, så har man slet ikke ondt. Hvorimod hvis man er helt nede ved bunden, så har man allermest ondt. 

Husk at takke barnet for hjælpen.
Redaktør