Rådgivning

Står du som sundhedsperson i et konkret eller generelt problem, og kan ikke finde svar på denne hjemmeside, har du mulighed for at sende en mail om problemet/casen til ragnhild.maastrup@regionh.dk 

Nogle spørgsmål og svar gengives her.

 

Slynger til nyfødte børn

Spørgsmål:

Der er nogle forhandler der skriver at man kan have sit nyfødte spædbarn opretsiddende i en slynge/ vikle fra barnets første dag. Dvs. at barnet er støttet i ryggen af stoffet og har benene foldet under sig. Er det ikke belastende for barnets ryg? Bør barnet ikke være i liggende stilling?

Svar:

Jeg har ikke specialekendskab nok om bevægeapparatet til at udtale mig, om det generelt er belastende for barnets ryg. Jeg ved heller ikke specifikt hvilke konsekvenser man tænker på, det kan have for barnets ryg, hvis det er belastende.

Jeg vil ikke beskrive det som "opretsiddende" i en vikleslynge eller KMC-binder, men i ​stedet at barnet ligger op ad moderen/forælderen.

Jeg vil foretrække denne vertikale stilling frem for den horisontale stilling til nyfødte børn i slynger, da den giver mere overfladekontakt, mere kommunikativ kontakt og man har bedre styr på barnet.

Jeg har min viden fra Kangaroo Mother Care (KMC). Se bl.a. WHO's KMC-vejledning:

Jeg har ikke set nogle forbehold for opholdslængde i KMC-binder eller vikleslynger.

KMC-binder er fixeret rimelig stramt ved barnets øre, så hovedet holdes let bagud for at sikre frie luftveje. Barnet ligger mellem moderens bryster, hvilket også støtter barnet. Vikleslyngen har nogen lunde de samme fordele, og den skal naturligvis sidde tæt. Jeg forestiller mig at argumentationen er følgende: Når barnet er tæt fixeret hud-mod-hud med moderen, vil der være mange støttepunkter, og barnet støtter ikke kun på numsen, (som det er tilfældet med gammeldags bæreseler).

Når en vikleslynge ikke er en sele, ser jeg også at forældrene er mere tilbøjelige til at støtte barnet med en hånd uden på slyngen - ikke hele tiden, men en stor del af tiden.

For tidligt fødte børn og syge nyfødte, som bæres hud-mod-hud 24 timer i døgnet, bliver jo også ammet, hvorfor der ofte er stillingsskifte. Ind imellem hviler moderen i seng eller lænestol, dette giver også barnet en anden vægtfordeling.

Der findes studier med opfølgning på lavvægtige børn og for tidligt fødte børn, der har været båret hud-mod-hud 24 timer i døgnet i mange uger, (se bl.a. Charpak 2005), og jeg har ikke set beskrivelser af negative effekter på barnets motorik/fysik. På den anden side har jeg heller ikke set (eller litteratursøgt på), om nogen specifikt har forsket i dette.

Jeg har ingen erfaring med ringslynger, da man ikke kan bære barnet hud-mod-hud i en ringslynge.

Mit svar baserer sig således ikke på forskningsresultater.

 

​​Suttebrik til præmature børn
Spørgsmål:

Vi kunne tænke os at høre din erfaring/mening om suttebrik til præmature som endnu ikke kan svøbe om brystet og som er i den face,hvor de tit bliver lidt frustreret.

Svar:

Der findes 2 studier om brug af suttebrik til præmature børn (Clum 1996 og Meier 2000).
Der er 2 indikationer for at give et præmaturt barn suttebrik.
1: Barnet prøver at tage fat, men kan ikke holde taget om brystet, glider hele tiden af: barnet bliver frustreret over, at det ikke kan die, når det nu så gerne vil (barnet skal altså være aktivt, man skal kunne forvente at barnet vil sutte en del af sit måltid). Suttebrikken hjælper barnet til at lave vakuum.
2: Barnet falder i søvn ved brystet, straks det lægges til. Suttebrikken giver en større stimulation af ganen (s-punktet), som hjælper barnet med at holde sig vågent og aktivt ved brystet.
Afvænning af suttebrikken bør ske inden udskrivelse, når barnet sutter hele - eller det meste - af sit behov.
Suttebrikker nedsætter mælkeoverførelsen (Auerbach 1990). Man bør opfordre mødre, der bruger suttebrik til at malke i bund 1-2 gange i døgnet, så længe de bruger suttebrikken, for at modvirke fald i mælkeproduktionen. Når præmature børn i følge Meiers studie ikke blev ammet kortere tid, når de brugte suttebrik, skyldes det måske, at mødrene malkede ud bagefter (børnene suttede ikke hele deres behov fra start), altså vedligeholdte mælkeproduktionen. Når moderen, der bruger suttebrik skal fortsætte med at malke ud, efter barnet kommer på fuld amning, kan det også være et incitament til at komme af med suttebrikken igen.
En upubliceret undersøgelse fra Hvidovres neonatalafdeling viser, at flere præmature børn, der brugte suttebrik på neonatalafdelingen, ikke blev ammet ved udskrivelse - men årsagen til brug af suttebrik er ikke registreret. I samme undersøgelse var der forskellige forældrereaktioner på suttebrikken: Nogle syntes den bliver introduceret for sent, fordi den gav en tydelig hjælp. Andre var kede af, at de kom i gang med suttebrikken, fordi det var svært at vænne barnet fra den igen.
På grund af de 2 første studier bruges suttebrikken i stigende grad til præmature, og anbefales i international litteratur, men Clum's og Meier's studier er små, og yderligere forskning savnes. Det bør derfor altid være på specifik indikation, når suttebrik anvendes til præmature børn, og vi bør hjælpe mor-barn-parret med at vænne fra suttebrikken igen inden udskrivelse.

 

Intet - eller alt for lidt - mælk

Spørgsmål:

Første fødsel i uge 34. Efter 3 døgn slet igen mælk trods ihærdig udmalkning. Barnet ville heller ikke sutte. Mor valgte at give flaske.
Anden fødsel i uge 36. Nu efter 3. døgn er der stadig ikke kommet mælk. Dette barn vil rigtig gerne sutte og mor efterudmalker. Men der er kommet få dråber råmælk. Brystet virker underudviklet som ved en pubertetspige. Der var ingen ændringer under 1. graviditet og i denne graviditet synes mor hun har mærket en lille ændring af brystets fasthed. Ingen ændring på vorten. Mor selv er meget mandig med tydelige symptomer på forhøjet mandigt kønshormon. Hun har skægvækst og hår på brystkassen.
Er der noget vi kan gøre for denne mor??

Svar:

Det væsentligste I fortæller, er at hun ikke har følt forandringer af brystet under graviditeten (den første), og dernæst at de ser underudviklet ud.
Små bryster kan generelt producere mælk, men hvis man næsten ikke har noget kirtelvæv - som I beskriver, at kirtelvævet er underudviklet - så er det tegn på, at hun er en af de ganske få kvinder, som ikke kan danne mælk til sit barn. Det manglende kirtelvæv er skyld i, at hun ikke har mærket forandringer.
At hun så har mærket lidt forandringer i denne graviditet, kan betyde, at hun kan danne lidt mælk. Hvis hun har mod på det, kan hun fortsætte intensiv udmalkning i nogle dage, da det først efter flere end 3 dage (f.eks. 5-7 dage) kan udelukkes, om hun denne gang kan danne lidt mælk. Jeg tror dog ikke, hun kan danne mælk nok til at amme fuldt.
Hendes chancer for at få mælk er således små - desværre.
Vi har skrevet en pjece om flaskemadning, som I kan finde på hjemmeside under "Til forældre", den kan frit printes.

Adækvat mælkemængde når man malker ud
Spørgsmål:

Vi har endnu en gang diskuteret dette på vores afdeling. I Riordans bog, Breastfeeding and human lactation, står at 750 ml/døgn er ideelt på 10.-14. dag. Det er jo amerikansk, hvor de fleste mødre hjemsendes og man forventer et fald i mælkeproduktionen eller hvad? På denne hjemmeside anbefales 400-500ml. Når jeg kigger artiklerne igennem er succesraten bedst med en mælkeproduktion> 500ml. Jan Færk bliver helt svedt med en produktion, der overstiger 750 ml, han bekymrer sig om proteinerne….. Hvad er det rigtige at mene?

Svar:

Ja, 750 ml er amerikansk: Mælkeproduktionen falder efter ca. 4 uger i amerikanske studier,( jeg ved ikke om forældrene er på neonatalafdelingen hos deres børn ligeså meget som i Danmark, eller om de har børnene ligeså meget hud-mod-hud). I Amerika er ammeprocenten væsentlig lavere end i Danmark (efter 4 måneder ammes 18% fuldt i USA, 59% i Danmark), måske kan det også have indflydelse på, hvor meget man gør ud af at malke ud. Når ammeperioden generelt er lav i Amerika, så vil et overskud af mælk forlænge den periode, hvor det amerikanske barn får modermælk, altså at der er mælk i fryseren, når moderen ikke vil malke ud længere.
Paula Meier, som har været med til at skrive kapitlet om amning af præmature børn i Riordans bog, anbefaler brug af suttebrik til præmature børn. Mælkeproduktionen stimuleres ikke ligeså godt gennem en suttebrik - dermed en begrundelse mere for overproduktion.
Det anbefales i Amerika, at malke formælk og eftermælk, og kun give den fede eftermælk til det præmature barn, for at barnet får flere kalorier. Jan Færk (overlæge på børneafd. i Holbæk og ekspert i ernæring af præmature børn) siger, at det ikke er et problem for de præmature at få kalorier nok, men problemet er at få nok protein, og protein-indholdet falder ved stor mælkeproduktion.
Man kan ikke direkte overføre de amerikanske anbefalinger til Danmark.
Jeg er så landet på 400-500 ml, men aldrig mindre end barnets aktuelle behov (en matur 3,5 kg har et behov på 560 ml, og hvis barnet vejer 5 kg er behovet 800 ml, mor til tvillinger skal have dobbelt mælk osv.​). Mine begrundelser:
Det er ca. den mængde et præmaturt barn har brug for, når det skal ammes fuldt (2-2,5 kg x 160-200 ml/kg).
Der må gerne være lidt (100 ml) for meget, så er det nemmere for det suttesvage barn, men der må ikke være meget for meget pga. proteinindholdet.
Moderen skal hver dag være opmærksom på, om hun har mælk nok, og hvis mælkeproduktionen falder, skal der straks interveneres.
Det er hårdt arbejde for en mor at malke ud. Ingen grund til at pålægge moderen unødigt overarbejde.
I Hill's artikel går det godt for de mødre, der har mere end 400 ml på dag 4. (amerikansk)
Hartmann siger adækvat mængde er

Nedfrysning af modermælk.
Spørgsmål:

Er der noget i vejen for at mælken først står i køleskabet i begrænset tid og så fryses ned?

Svar:

Lisbeth Skafte, leder af Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital siger: Modermælk kan holde sig 72 timer i køleskab (5 grader) og 6 måneder i fryser (- 18 grader) uanset om det bliver frosset ned straks eller efter 71 timer og 59 minutter.
Hvis man ved, det skal fryses ned, er der dog ingen grund til at vente.

Holdbarhed af optøet modermælk
Spørgsmål:

I Nuuk bruger vi ammemælk fra Hvidovre men er i tvivl om holdbarhed efter det er tøet op.
Hvad med modermælk som ikke er pasteuriseret, hvor længe kan det holde sig ?

Svar:

Pasteuriseret ammemælk kan holde 24 timer i køleskab, hvis det er tøet op i køleskab (altså hvis mælkens temperstur ikke overstiger 5 grader i forbindelse med optøningen).
Det samme gælder for modermælk, der har været frosset.
Frisk modermælk kan holde sig 3 døgn i køleskab (5 grader) og 6 måneder i fryser ( -18 grader).

Kontrolvejning
Spørgsmål:

Jeg er med i en ernæringgruppe på neonatalafdelingen. Jeg skal undersøge evidens omkring kontrolvejning. Hvad er Jeres procedure...evt nogle links hertil?

Svar:

De studier, der har undersøgt kontrolvejning er for det meste begejstret for det.
Meier og Hurst har undersøgt at det er en nøjagtig måde at få at vide, hvor meget barnet har spist, Og at mødre er trygge ved at kunne kontrolveje hjemme, når de har været vant til det under indlæggelsen. Det havde ikke indflydelse på, hvor længe børnene blev ammet i denne undersøgelse. (I Amerika udskrives de præmature børn, når de kan tage det hele på flaske, så må mor og barn etablere amning hjemme. USA har en lav ammeprocent generelt - 64% påbegynder amning og 18% ammer efter 4 måneder - derfor kan man ikke umiddelbart overføre resultaterne til Danmark).
Nyqvist fra Sverige beskriver at forældre synes kontrolvejning er godt, når barnet har taget noget/meget, men opleves negativt når barnet ikke har taget så meget, og forældrene anbefaler, at kontrolvejning bør undgå​s.
Når Nyqvist underviser, siger hun at præmature børn bør kontrolvejes - hvis forældrene ønsker det - når de begynder at tage noget mælk ved brystet, for ellers vil de hurtige børn forblive for længe på sondemad.
Der er så vidt vides ingen der har undersøgt, om børn vokser bedre/dårligere, når de kontrolvejes, men Funkquist har sammenlignet to afdelinger (med og uden kontrolvvejning) og fundet, at børn på afdelingen, der konsekvent kontrolvejer, er på fuld amning en uge tidligere end børn på den anden afdeling. (Funkquist EL, Tuvemo T, Jonsson B, Serenius F, Nyqvist KH. Influence of test weighing before/after nursing on breastfeeding in preterm infants. Adv Neonatal Care. 2010 Feb;10(1):33-9) Gennem den tidlige indlæggelse på neonatalafdeling går vi (personalet) meget op i nøjagtig hvor mange ml mælk barnet får, så det lærer vi også forældrene. Kunsten (både for personale og forældre) er at give slip på denne kontrol og fiksering i tal, og hjælpe moderen til at fornemme, hvor meget hendes barn spiser - mætheds og trivselstegn. Der kan også være "præstationsangst" forbundet med kontrolvejning, at moderen ikke kan få mælken til at løbe godt nok, og at hun overføre sin uro til barnet, det kan påvirke hvor optimalt måltidet bliver.
I Danmark er der stor forskel på neonatalafdelingernes praksis med kontrolvejning. Nogle kontrolvejer næsten alle børn i ammeetableringsfasen næsten hver gang de har diet, andre afdelinger kontrolvejer børnene een enkelt gang for at opøve moderens fornemmelse for, hvor meget barnet tager, og andre afdelinger igen bruger stort set aldrig kontrolvejning.
Der er således ikke én løsning, der er den rigtige, men jeg mener, at man bør have en god indikation for at kontrolveje.
Resultater fra den store danske ammeundersøgelse af præmature børn, kan forhåbentlig give mere tydeligt svar på dette. Resultaterne forventes klar i 2013.

Udmalkning af mælk når moderen er brystreduceret
Spørgsmål:

Barselsgangen fraråder disse kvinder at malke ud, da det kan give brystbetændelse. Hvad skal vi anbefale på neonatalafdelingen?

Svar:

Når man er brystreduceret må man ikke stimulere brystet EKSTRA, da der kan være mælkekirtler, hvor mælkegangen er skåret over, og der derfor ikke er noget afløb.
Almindeligvis må man gerne lægge sit barn til, også et stort friskt maturt barn.
Når barnet bliver indlagt på neonatalafdeling og ikke sutter hos sin mor, må hun gerne malke lige som alle de andre - hun gør det i ​​stedet for at lægge barnet til.
Det hun

ikke

må er: At stimulere mælkeproduktionen ekstra ved at malke ud efter barnet har suttet godt nok. Hun må heller ikke få primperan for at øge mælkemængden.
Konkl: Man må gerne se, hvor meget mælk moderen kan få ved almindelig udmalkning. Mange kvinder, der er blevet brystreduceret kan ikke få nok mælk til deres barn, og man må i de tilfælde ikke stimulere brystet ekstra. Man skal altid være mere opmærksom på mælkeknuder. Kvinder der er brystreducerede oplever tit, at de får mere og mere mælk til deres følgende børn.

Hud-mod-hud kontakt når amning ikke er målet

Spørgsmål:

Om syge børn, også mature børn, børn der måske ikke ender med at blive ammet, men hvor det mere handler om tilknytning: Har hud-mod-hud kontakt effekt? findes der litteratur?

Svar:

Børnene har gavn af alle de fysiologiske og adfærdsmæssige fordele, forældrene har gavn af de emotionelle fordele - også selvom barnet ikke skal ammes. Jeg har ikke fundet artikler, hvor hud-mod-hud beskrives til børn, der ikke skal ammes. Der findes artikler om de generelle fordele ved hud-mod-hud kontakt f.eks Charpak's review fra 2005. Se i øvrigt resuméer under hud-mod-hud kontakt.

Lact-Aid/hjælpebryst som førstevalg
Spørgsmål:

Kan vi kan bruge lact aid(som første valg) til børn der skal early feedes på barselsafdeliingen, hvis børnene ellers sutter godt ved mor? Som det er nu tages børnene fra mor og gives ekstra mad på kop eller sprøjte.Det er sommetider nødvendigt at afbryde amning for at nå at få mad i børnene inden næste blodsukker-måling.

Svar:

Lact-aid er det "bedste" valg, så brug endelig det.
Fordelene er: Mælkeproduktionen bliver stimuleret, barnet synes det får mad hos moderen, moderen synes barnet får mad hos hende, barnet skal ikke lære andre teknikker, måltidet bliver i "en" omgang, barnet må sutte ubegrænset hos moderen, og får derved stimuleret mælkeproduktionen optimalt.
Lad barnet sutte færdig ved det ene bryst, og sæt lact-aiden/hjælpebrystet på, når barnet lægges til det andet bryst.
Hjælpebryst. Sondespidsen ligger ved brystvorten, så den stikker ca. en cm længere ud end brystvorten, den anden ende placeres i flasken med mælk. Barnet bruger sonden som sugerør, når det sutter og laver vakuum på brystet.

 

Sonder til Lact-Aid/hjælpebryst
Spørgsmål:

Hvilke sonder bruger I til Lact-Aid, den vi har er dyr og jeg spekulerer på om I har en, der er billigere. Hvis du vil skrive navn og forhandler.

Svar:

På Rigshospitalets neonatalafdeling (og mange andre steder) bruges PVC-sonde fra Unomedical uden ptalater ch 5 eller 6. Sidst jeg så priser på dem, var det ca. 1 kr. for en sonde på 40 cm, og ca. 2,50 kr. for sonden på 100 cm.
Fås også i 60 cm, som nok er bedst.
Prisen er formentlig afhængig af, hvor mange man køber. Brug evt. den samme som jeres neonatalafdeling bruger.

Mislykkede amninger pga. indadvendte brystvorter
Spørgsmål:

En mor med 2 mislykkede amninger pga. indadvendte brystvorter skal føde 3. barn nu, havde forsøgt at malke før hver amning og bruge suttebrik, men uden held. Hvad skal personalet vejlede hende til? Findes der flere løsninger, som ikke er prøvet? Uklart hvor interesseret moderen er i at amme 3. barn.

Svar:

Lyt til moderen, støt hende i det hun ønsker. Måske kan dette barn tage fat, så det er OK at give det en chance - så får barnet også noget råmælk. Der er ikke nye fif. Dostinex virker også selvom det ikke gives umiddelbart efter fødslen.

Artikler om hud-mod-hud og præmature
Spørgsmål:

Jeg er ved at skrive den afsluttende opgave på diplomuddannelsen og har brug for nogle artikler der beskriver de mange fordele ved hud-mod-hud kontakt. Jeg skal bruge det som dokumentation for hvorfor det er vigtigt for præmature børn at få denne kontakt. Hvis du også har noget om hvad der kan ske hvis de ikke får denne kontakt, vil det være dejligt.

Svar:

Hvis du går ind på Videnscentrets hjemmesiden > Litteratur > Hud-mod-hud kontakt, får du en oversigt over de artikler, som Videnscentret har skrevet resuméer af. Charpak´s "Kangaroo Mother Care: 25 years after" er en god oversigtsartikel, der er også gode oplysninger i Bergman 2004 (fysiologiske effekter), Chwo 2002 (adfærdsmæssige effekter) og Cattaneo 1998 (større studie). Christensson's 2 artikler fra 1992, 1995 beskriver mature børn lige efter fødslen og "seperations stress signaler". Alle artikler beskriver forskellen på at få hud-mod-hud og ikke at få det.

Redaktør