Historien bag Ungdomsmedicinsk Videnscenter (UMV)

Egmont Fonden og Rigshospitalet indgik i 2008 et samarbejde om at udvikle ungdomsmedicin som nyt tværfagligt fagområde Danmark. Samarbejdet sikrede i 2008 etableringen af Ungdomsmedicinsk Videnscenter (UMV).

I perioden 2009-2011 afdækkede et tværfagligt team det ungdomsmedicinske fagområde. Teamet udarbejdede visioner, mål og værdier, definerede primære indsatser målrettet både de unge og personalet samt åbnede ungecaféen HR BERG i Rigshospitalets forhal. Projektet blev evalueret af en ekstern følge- og evalueringsgruppe (national og international ekspertise) som også fungerede som sparringspartnere og rådgivere for UMV. Projektets resultater blev samlet i rapporten 'Ungt Fokus - Hospital i udvikling'. 

En socialpædagog blev tilknyttet UMV i 2011. I 2011 blev ligeledes foretaget en evaluering af den socialpædagogiske funktion. Denne pegede på vigtigheden af en socialpædagogisk indsats for de unge patienters handlekraft opnået igennem understøttelse af ungdomslivet, nedtoning af sygdom og fastholdelse af meningsfulde aktiviteter i en omsorgsfuld relation. Modellen opsummeres i 'Ungt fokus - empowerment af kronisk og alvorligt syge unge'.

UMV's basisfunktioner blev implementeret på Rigshospitalet i december 2014 efter 6 års tværfaglig projektarbejde, primært støttet af Egmont Fonden i et tæt samarbejde med Rigshospitalet.

Egmont Fondens støtter fortsat udvikling af metoder til empowerment af unge i 2015-2018 i projektet 'Fra passiv patient til aktiv ung'.


Redaktør