Ungdomsårene er en særlig periode i livet, hvor man på kort tid undergår en kompliceret bio-psyko-social udvikling. Det kræver særlige kompetencer hos den sundhedsprofessionelle at imødekomme unge patienters behov i denne periode. Dels bør samtalen med den unge omhandle de unges liv og udfordringer, dels bør man kommunikere i et sprog, som de unge forstår, og som giver dem lyst til at deltage i samtalen og dermed i samarbejdet om fx behandlingsplaner. Forskning viser en betydelig sammenhæng mellem sundhedsprofessionelles kommunikationsfærdigheder og unges behandlingsadhærens (hvorvidt de passer deres behandling). Der er dermed rigtig god grund til at kommunikere på en måde, som appellerer til de unge. Du kan læse mere om Ungdomsmedicinsk Videnscenters kurser i professionel kommunikation med den unge patient og tilmelde dig her
Konsultationen
Før konsultationen er det vigtigt at skaffe adgang til et uforstyrret rum – gerne indrettet til unge. Konsultationer med unge kan med fordel bygges op efter split-visit-modellen, hvor forældre deltager i en del af samtalen, mens hovedparten af samtalen foregår med den unge alene. Der er behov for, at forældrene fortsat er tæt involveret og inddraget gennem ungdomsårene, når det gælder unge med alvorlige og kroniske sygdomme. Der er altså tale om 'både-og' og ikke 'enten-eller'.
Split visits er én måde at styrke unges kompetencer og støtte den naturlige selvstændighedsudvikling. Split visits er en helt central del af et transitionsforløb og anbefales både internationalt (UpToDate, British Youth Council 2017, AAP 2016, RACP, Suris 2015, Colver 2020, Thomsen 2020) og i danske retningslinjer (Sundhedsstyrelsen 2020, Thomsen 2020.
Undersøgelser viser, at split visit konsultationer kan give den unge mulighed for at spørge og komme ind på mere følsomme emner og det er vist, at der bliver adresseret flere emner ved split visit konsultationer end ved konsultationer hvor forældrene er med i hele samtalen (Gilbert 2014).
Det er vigtigt at forældrene og den unge er grundigt introduceret til denne form for samtaler og forstår rationalet. Nogle unge og/eller deres forældre kan være bekymrede for denne nye form for konsultationer og det er derfor vigtigt at høre til den unge/forældrenes bekymringer og skabe tryghed for både den unge og forældrene. Forældrenes bekymringer er ofte, at deres barn ikke kan huske behandlingsplan eller at de ikke bliver informeret om vigtige oplysninger inkl. behandling. Dette er dækket af sundhedslovens § 17. Der er dog også en stor gruppe forældre, der ikke er bekymrede og mange forældre kan se fordele i, at vi taler med de unge alene (Thomsen 2019).
Se forslag til informationsbrev her.
Introduktion til den unge:
”Når du bliver 12 år, tænker vi dig mere som ung og mindre som barn, og derfor begynder vi at have konsultationerne på en ny måde, hvor en del af samtalen er med dig alene. Dine forældre er med til start og slut i samtalen.”
Introduktion til forældrene:
”Når dit/jeres barn er i teenageårene, begynder vi at organisere vores samtaler på en ny måde. Vi starter og slutter samtalen med jer som familie, men en del af samtalen vil være med den unge alene. Dette gør vi bl.a. fordi, det
- styrker kommunikationen og relationen mellem os (læger og sygeplejersker) og dit/jeres barn
- støtter dit/jeres barns normale udvikling og voksende autonomi
- er en vigtig del i overgangen fra barn til ung til voksen og fra et pædiatrisk til et voksenorienteret system
- er en mulighed for at dit/jeres barn kan formulere egne spørgsmål og diskutere sine eventuelle bekymringer
Man kan som forældre være bekymret for, at ens barn ikke forstår eller ikke kan huske behandlingsplanen eller at man som forældre ikke bliver informeret eller involveret, når vi taler alene med den unge. Det er vi selvfølgelig opmærksomme på, og derfor bliver tid alene med den unge altid fulgt op med et resume til jer, hvor vi naturligvis gennemgår eventuelle ændringer i behandlingen. Nogle forældre kan også være bekymrede for, at deres barn ikke ønsker at tale alene med lægen eller sygeplejersken. Den unge kan også være bekymret, og derfor starter vi langsomt og gradvist ud, så det er trygt for alle. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, er du naturligvis altid velkommen til at spørge os eller bede om en uddybning.”
Samtalen
Start med en forventningsafstemning inklusiv hvor lang tid samtalen kommer til at vare, og hvad der skal ske
Introducer til split-visit-modellen og fortæl hvorfor vi gør det på en ny måde (se ovenfor)
Introducer til tavshedspligt, aktindsigt og informeret samtykke og udlever de relevante pjecer om dette. Download pjecer her
Samtaleteknikker
Tag udgangspunkt i de unges styrker, for eksempel "hvad går godt?", "hvad er du god til?", "hvad kan du lide at lave?"
Positionér de unge som eksperter i deres eget liv, for eksempel "du ved meget om (for eksempel fodbold), kan du ikke fortælle mig lidt mere om det?"
Vær anerkendende, for eksempel "det er sejt af dig, at du stikker dig selv, kan du fortælle, hvordan det lykkes for dig?"
Vær ikke-fordømmende, for eksempel "nogle unge forklarer, at de kan have svært ved at huske at tage deres medicin. Hvor ofte glemmer du at tage din medicin? Og hvordan lykkes det, når du husker den?"
Konkrete kommunikationsgreb
Start med åbne spørgsmål og følg op med mere lukkede spørgsmål
Brug pauser aktivt, så den unge har mulighed for at reflektere og følge op
Brug opsummeringer, så I er enige om, hvad I har talt om og som overgang til nye emner
Anerkend den unges åbenhed og ærlighed
Giv rum og mulighed for spørgsmål og bekymringer
Undersøg, hvad den unge allerede ved om sygdom og behandling og følg op med fordomsfri 'top-up' information ('må jeg fortælle dig lidt mere?') og opfølgning med fx "hvilke spørgsmål har du?" og "har jeg forklaret det godt nok?"
Spørg til familie og venner, når det gælder adfærd, fx "er der nogen i din klasse….?"
Brug erfaringer fra andre, når det gælder behandling og bivirkninger, fx "mange af de unge, jeg møder…?"
Pas for forudindtagede antagelser (fx om familieforhold)
Anvend kønsneutral samtale om seksualitet/intimitet, fx "har du/har du haft en kæreste?"
Spørgsmål, der kan øge involvering af unge:
Hvad er vigtigt, at vi taler om i dag?
Hvor meget vil du vide om din sygdom?
Hvad har du fået fortalt om din sygdom/behandling? Må jeg fortælle dig lidt mere? Har jeg forklaret det godt nok? Har du flere spørgsmål eller bekymringer?
Hvor meget fylder din sygdom/behandling?
- Evt opdelt på fysisk, psykisk, socialt inkl uddannelse og fritid
En del sundhedsprofessionelle oplever, at unge kan være vanskelige at få i tale, og det kan være gavnligt at anvende 'alternative' teknikker som fx
Ufuldendte sætninger Se guide fra CF-teamet her (pdf åbner i ny fane)
Hvor meget fylder (fx sygdom, behandling, smerter)….? (fx cirkeldiagram med 10 'lagkagestykker')
VAS (skala fra 0-10) til samtalen om fx humør eller funktionsniveau
Skrive dagsorden eller aftaler ned sammen med den unge
'24-timers recall': fortæl detaljeret om det seneste døgn (uden særligt fokus på fx adhærens, kost eller andet). Dette kræver ofte støtte fra den sundhedsprofessionelle
'livslinje' – evt. en linje til 'livet' og en linje til 'sygdom'. Dette kræver ofte støtte fra den sundhedsprofessionelle
Hvem er på dit hold?: brug fx eksempel om Tour de France og stjerne-cykelrytteren, der har brug for hjælperyttere, massør, kok, cykelsmed mm
Brug af fotos: fotos som den unge selv har taget eller fundet i blade eller på nettet, kan få unge til at reflektere over de ting i deres liv, som optager dem. Udlevér fx et spørgeark med eksempelvis to spørgsmål til den unge, som han/hun skal besvare med fotografier inden næste konsultation. Eller bed den unge om at tage mindst et foto af lige det, der falder ham/hende ind, og som betyder noget særligt for ham/hende. Hjælp den unge til at reflektere over værdier, bekymringer, styrker og ressourcer
De fleste unge vil gerne diskutere adfærd og eventuelle adfærdsændringer. Det kan være nyttigt at spørge til:
Vigtighed: Hvor vigtigt er det for dig?
Tro på egne evner: Tror du, du kan klare det?
Prioritet: Hvor parat er du til at gøre det? Hvornår vil du gøre det? Hvad gør du anderledes i morgen?
Der er inspiration at hente fra Den Motiverende Samtale, se for eksempel Ortiz "Motiverende samtal med ungdomar – stöd vid rådgivning om levnadsvanor (2010).
Samtaleemner
- Indled konsultationen med at lave en fælles dagsorden med den unge: "Er der noget, du særligt vil tale eller spørge om i dag?”/"hvad vil du gerne have ud af samtalen?"/"hvad er vigtigt at vi når i dag?"
- Sikre at forældrenes eventuelle bekymringer bliver hørt: ”Er der noget, I (forældre/ledsagere), særligt har tænkt var vigtigt i dag?”
- Hold fokus på den unges styrker og ressourcer og spørg fx "Hvad er du god til?"/"hvad kan du lide at lave?"
- Husk tid til at besvare den unges spørgsmål og eventuelle bekymringer
- Gentag og forklar sygdom og behandling til den unge på en udviklingstilpasset måde fx ”Hvad har du fået fortalt om din sygdom og behandling” og ”må jeg fortælle dig lidt mere?”
- Øv en kort og præcis formulering med den unge fx "Kan du forklare din sygdom og behandling i 3-4 sætninger?"
- Spørg fordomsfrit om behandling og adhærens fx "’Hvem har ansvaret for at huske/klargøre/tage behandlingen?”/Hvor stor en del af behandlingen er dit ansvar?"/"Hvordan passer din behandlingsrutine ind i din rutine i hverdage/weekender?"/"Hvor ofte missede du din behandling i den seneste uge/måned?"
- Uddyb med at spørge ind til typiske barrierer som relation til kammerater (fx 'Det er akavet at tage medicin, når jeg er sammen med mine venner'), konflikter med forældre, glemsomhed, bivirkninger, økonomi, opfattelser af behandlingen (for eksempel: 'den virker alligevel ikke'), medicinkompleksitet (for eksempel: ’det er svært at forstå, hvornår jeg skal tage min medicin’).
- Adressere psykisk trivsel/mentalt helbred fx via ”Hvordan er dit liv alt i alt på en skala fra 0-10?” og/eller validerede spørgeskemaer fx WHO-5 eller SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire)
- Afklar, hvad der skal videregives til forældrene Fx ”Er der noget, der er vigtigt, at vi fortæller videre til dine forældre?”, ”Er der noget, vi ikke skal fortælle videre til dine forældre?” (obs begrænset tavshedspligt og underretningspligt)
- Opsummering af samtalen til forældrene til slut
HEADS – en struktureret ungdomsanamnese
HEADS er en struktureret ungdomsanamnese, der omfatter de væsentligste emner i forhold til unges trivsel og omhandler såvel belastninger og ressourcer. En af HEADS-modellens styrker er, at den forløber naturligt fra forventelige og ikke-truende spørgsmål til mere personlige og følsomme emner. Det giver mulighed for at opnå en relation med den unge før spørgsmål om følsomme emner stilles. Spørgsmålene tilpasses den enkelte unge og den unges udvikling og situationen. Unge ændrer vaner i takt med deres udvikling, og der er derfor behov for at gentage spørgsmålene med jævne mellemrum. HEADS er ikke en tjekliste, og unge vil reagere negativt, hvis de fornemmer dette. En fuld HEADS screening tager 30-45 minutter, afhængigt af hvor mange emner der er relevante for den enkelte unge. Hvis tiden er kort, kan man adressere et eller få emner ved hvert besøg/samtale. HEADS-anamnesen bør foregå uden forældrenes tilstedeværelse efter aftale med den unge og forældrene og efter introduktion til tavshedspligt og aktindsigt. De fleste unge vil gerne fortælle om deres liv og et indledende spørgsmål kan være: "jeg vil gerne lære dig bedre at kende/vide noget om dit liv, det der ikke handler om sygdom. Er det i orden, at jeg stiller dig nogle spørgsmål?"
Download HEADS med konkrete spørgsmål relateret til hvert emne. (pdf åbner i ny fane)