Hjælp til at blive gravid

Nogle kvinder og par har svært ved at blive gravide, og der kan være flere forskellige årsager hertil​

Har du gennem længere tid forsøgt at blive gravid, uden at det er lykkedes, kan du henvende dig til din praktiserende læge, for at få hjælp .

Din læge vil kunne henvise dig til en fertilitetsklinik med henblik på at hjælpe dig med at blive gravid. Læs mere på Fertilitetsklinikkens hjemmeside.

Inden henvisning til fertilitetsbehandling skal både du og din partner have foretaget forskellige test hos jeres praktiserende læge.

Hvis både du og din mand er sunde og raske, er der normalt ikke nogen grund til at blive undersøgt, før der er gået op mod 2 år, uden at du er blevet gravid.

Der kan være mange forskellige grunde til, at par, der ønsker sig et barn, må vente længe og måske forgæves. Hos omkring 10 % af de ufrivilligt barnløse par kan man ikke finde noget unormalt, hverken hos kvinden eller manden.

Både manden og kvinden skal undersøges inden et par kan komme i gang med behandling for barnløshed, for der er lige stor sandsynlighed for, at årsagen til barnløsheden kan henføres til manden, kvinden eller dem begge.

Læs mere på disse sider om hjælp til at blive gravid:


Redaktør