Rygning

​Børn af rygere bliver passive rygere. Spædbørn er meget følsomme over for røg i lungerne. 

Hvis du ryger, har dit barn 5 gange større risiko for at få astmatisk bronkitis, mellemørebetændelse og andre infektioner i luftvejene, end hvis du ikke ryger.
Nikotin udskilles i modermælken. Ryg altid i et andet rum end der, hvor barnet opholder sig.

Rygestop tilbud

Rygning i graviditeten og gratis hjælp til rygestop. Vi tilbyder rygeafvænning, fordi det virker.

Det er kendt at rygning blandt gravide er forbundet med en lang række komplikationer før en eventuel graviditet, under graviditeten og under fødslen. Rygning har ligeledes store konsekvenser for det ufødte barn i forhold til længde af ammeperiode, øget risiko for vuggedød samt øget risiko for sygdom og indlæggelse på hospital, når barnet udsættes for passiv røg. 
Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer i graviditeten, som det er potentielt muligt at forebygge. 

Det kan være svært at holde op med at ryge og er oftest en lang proces – også selvom det er noget, man som regel er meget motiveret for i graviditeten. Det kan tage flere forsøg og derfor er det en god ide at starte med at planlægge et rygestop allerede inden graviditeten er en realitet. 

Du og din partner kan hver for sig eller sammen få hjælp til gratis rygestop på Rigshospitalet.

Snak med din jordemoder eller læge eller ring evt. selv til personalet i jordemoderkonsultationen i Aldersrogade 6c på tlf.  3545 4631. 
 
Rygning påvirker ægløsningen og nedsætter derfor evnen til at blive gravid. Dvs. at kvinder, der ryger, er mindre frugtbare og skal ofte forsøge at blive gravide i længere tid. Rygning påvirker også mandens sædkvalitet. Så når en eller begge parter ryger, kan det betyde, at det kan blive sværere at blive gravid. 

Alle de stoffer, cigaretterne indeholder er i moderens blod og passerer via navlestrengen over i barnets blod. De er alle meget skadelige for fostret, og særligt skal kulilte fremhæves. 

De røde blodlegemer bringer normalt ilt til barnet. Når du ryger, fyldes blodet i stedet delvist med kulilte, idet de røde blodlegemer har nemmere ved at transportere kulilte end ilt. Konsekvensen for barnet er, at det ikke får tilstrækkeligt med ilt, hvilket medfører stress. Barnets hjerte kommer til at slå hurtigere, og de åndedrætsøvelser, barnet normalt laver, nedsættes eller stopper helt for en periode. Barnet barnet får mindre ilt, bevæger sig mere uroligt og dets hjerte slår hurtigere, når moderen ryger en cigaret. Dette kan følges i timer efter, du har røget. Barnet er derudover mange gange langsommere til at ”forbrænde” kulilten, end en voksen er. Det er ligeledes kendt at hjernen, knogler og organer bliver mindre, når moderen ryger under graviditeten. Også nikotinet fra cigaretterne kan mistænkes for flere skadevirkninger på det ufødte barn. 

Der er derfor al mulig grund til rygeafvænning, når du er gravid. Din partner bør også stoppe, både for at støtte dig, men også for at du og barnet ikke udsættes for passiv rygning. Børn, der efterfølgende udsættes for passiv rygning, får hyppigere infektionssygdomme og har flere hospitalsindlæggelser bag sig. Samtidig er der en sammenhæng mellem passiv rygning og vuggedød. 

Det er aldrig for sent at holde op med at ryge. Hver eneste cigaret, du ryger mindre, er med til at give dit ufødte barn en bedre start på livet. 

Med hjælp til dit rygestop nedsætter du således risikoen for følgende: 

  • ​Graviditet uden for livmoderen
  • Spontan abort
  • Problemer med moderkagen – at den sidder foran barnet eller løsner sig i graviditeten
  • Misdannelser
  • Lav fødselsvægt
  • For tidlig fødsel
  • Vuggedød
  • Hospitalsindlæggelser

Redaktør