Amning efter behov

Generelt anbefales, at børn ammes minimum 8 gange i døgnet fra 2. dag efter fødslen. ​​​

Hyppighed

Ammehyppigheden har betydning for mængden af mælk. Det er meget forskelligt, hvor ofte barnet beder om brystet. Nogle børn trives på 6 amninger pr. døgn, mens andre har brug for at blive ammet 10-12 gange eller flere. Børn bliver i gennemsnit ammet 4-5 gange det første døgn efter fødslen, og derefter stiger det til i gennemsnit 8-9 gange i døgnet. 

Minimum 8 gange i døgnet

Generelt anbefales, at børn ammes minimum 8 gange i døgnet fra 2. dag efter fødslen. Specielt i den første tid efter fødslen er hyppig amning vigtig, så stiger mælkeproduktionen markant, barnet kommer hurtigere i trivsel og risikoen for gulsot nedsættes. Endelig mindskes den brystspænding og blødningen efter fødslen.

Hyppigheden af amninger svinger i løbet af døgnet. Således er det almindeligt, at der er større interval mellem amningerne om dagen end i de sene eftermiddagstimer og om aftenen, og at intervallet er størst om natten.

Øge mælkeproduktionen

Ammehyppigheden har indflydelse på mælkeproduktionen. Moderen kan således stimulere  mælkeproduktionen ved at amme hyppigere. Mælkeproduktionen er størst den første time efter et måltid. Ved at amme med 1-2 timers interval kan moderen således hurtigt få oparbejdet en større mælkeproduktion.

Hvis barnet over en længere periode − efter at mælken er løbet til − beder om brystet meget tit, kan det være tegn på, at barnet ikke har godt fat om brystet, eller at det ikke bliver færdig med at sutte ved det ene bryst, før det tilbydes det andet.

Varighed af amning

Det er meget forskelligt, hvor lange barnet har brug for at blive ved brystet. Varigheden af amningen afhænger blandt andet af moderens bryst, barnets evne til at sutte og samspillet mellem mor og barn. Nogle børn spiser sig således mætte pa 5 minutter, andre kan være 20-30 minutter om det eller længere.

I løbet af et måltid løber mælken langsommere, og fedtindholdet stiger. I begyndelsen af måltidet får barnet en stor mangde mælk med et lavt fedtindhold. Senere i måltidet får det en lille mængde mælk med et stort fedtindhold. Det betyder, at varigheden af den enkelte amning har betydning for, hvor mange kilojoule barnet får pa et måltid. 

Hvis barnet får lov til at sutte så ofte og så længe det har behov for, vil det få det mad, det har brug for.

Barnet skal blive mæt

Når varigheden begrænses ved, at barnet tages fra brystet, før det er færdig med at sutte, kan det få betydning for barnets energiindtag, fordi det ikke får den fede mælk. Moderen kan derfor opleve et barn, der, på trods af hyppige måltider, bliver hurtigt sultent igen. Samtidig kan de hyppige måltider stimulere moderens mælkeproduktion, sa hun konstant oplever at have rigeligt med mælk, men fortsat problemer med at mætte barnet i længere tid. Barnet skal derfor først tages fra brystet, når det viser tegn til, at det er mæt (barnet slipper selv brystet, sutter meget sjældent eller falder i søvn). 

Giver barnet slip, kan moderen give det mulighed for at bøvse eller få skiftet ble og derefter tilbyde det samme bryst igen, indtil barnet afviser at tage det. Hvis barnet er mere sultent, tilbydes det andet bryst.

Ømme brystvorter

Det er ikke varigheden af den enkelte amning, men sutteteknikken, der har betydning for, om brystvorterne bliver ømme. Varigheden af amningen skal således ikke begrænses for at forebygge sårede og ømme brystvorter, men sutteteknikken skal vurderes, og barnet skal hjælpes til at sutte rigtigt.



Redaktør