Ammeteknik

Når du skal amme er det vigtigt at du sidder eller ligger behageligt. Få eventuelt støtte af puder. Husk at trække vejret dybt og roligt.​​

Stilling

Hjælp barnet hen til brystet og læg det tæt ind til dig, så det har sin mave vendt mod din mave. På den måde skal det ikke dreje hovedet for at få fat i brystvorten, og du får ikke så let sår og revner.

Ammer du liggende, skal barnet også ligge tæt ind til dig med sin mave vendt mod din.

Når barnet ligger tæt ind til dig, vil det af sig selv lægge hovedet lidt bagover, så næsen bliver fri og barnet kan trække vejret uden besvær. Barnet skal have hele vorten og en del af det brune område omkring brystvorten inde i munden. Barnet vil bruge hele underkæben til at sutte med, og I vil kunne se, at musklerne langs øret er med i bevægelsen. Når mælken er løbet til, vil I kunne høre synkelyde.

Barnet tager fat

Når barnet tager godt fat, vil munden vare åben på vid gab, og læberne er krænget udad og ligger et godt stykke inde på brystet. Tungen ligger altid under brystvorten og kan ofte ses i mundvigen. Det kan være svært at vurdere udefra, om barnet har godt fat, men du vil kunne mærke, om det føles rigtig og ikke gør ondt. Dette er et vigtigt parameter for, om barnet har rigtig fat om brystet.

Barnet har hele munden fuld af bryst, det vil sige brystvorten og en del af det mørke område. Det er barnets underkæbe og tunge, som arbejder, derfor vil der være mindre af det mørke område synlig ved underlæben end ved overlæben. Barnet har altså asymmetrisk fat, hagen rører brystet, og næsen er fri. Da der er stor variation i størrelsen af det mørke område, er det forskelligt, hvor stor en del af det, barnet skal have inde i munden.

Barnet sutter

Når barnet sutter, arbejder dets kæbemuskler rytmisk. Bevægelsen går helt op til ørerne, og brystet bliver trukket ind i munden. Hvis kinderne suges ind, når barnet sutter, har det ikke godt fat.

Lige når barnet er lagt til, sutter det hurtigt og ihærdigt, indtil mælken begynder at løbe. I denne fase udøves et betydeligt pres på brystvorten. Så snart mælken løber, ændrer barnet sutterytme til en langsommere, mere sej, konstant rytme, afbrudt af hørlige synkelyde. Barnet synker for hver eller hver anden suttebevægelse. Længere henne i måltidet vil barnet lave flere suttebevægelser, før det synker. I starten af måltidet er der sjældent suttepauser, men efterhånden som måltidet skrider frem, bliver der flere pauser


Redaktør