Ambulant fødsel

Ambulant fødsel/Hjemmebarsel

Alle sunde og raske kvinder der føder et sundt og raskt barn til terminen, går hjem ambulant ca. 4 timer efter fødslen eller når i er klar og velbefindende. Ambulant fødsel betyder at du/I efter fødslen tager hjem i egne trygge og vante omgivelser. Mange nybagte forældre oplever at hjemmebarsel giver mere ro til, at lære deres barn at kende.

Efter en ambulant fødsel har I let adgang til personlig rådgivning af en sundhedsprofessionel. Det øger trygheden og styrker dig/ jer i forældrerollen. I vil i dagene efter fødslen få planlagt tæt barselsopfølgning med opringning af jordemoder, hjemmebesøg til førstegangsfødende samt besøg i Efterfødselsklinikken for alle ambulant fødende. Vi tilrettelægger barselsopfølgningen efter jeres individuelle behov.
 


Inden udskrivelse fra fødestuen

Inden I går hjem fra Fødeafdelingen, sikrer jordemoderen, at I er klar til udskrivelse. I får en grundig udskrivningssamtale, hvor jordemoderen informerer jer om, hvad I skal være opmærksomme på de næste par døgn.

Jordemoderen sikrer at:
  • du og dit barn er velbefindende
  • barnet har korrekt sutteteknik og har diet tilfredsstillende 
  • du/I bliver vejledt i eventuel anden ernæring af dit barn
  • du/I bliver informeret grundigt om det første døgn hjemme med en nyfødt og at i kender barnets trivselstegn; vandladning/afføringsmønster, babys sovestilling og at i kan skifte en ble. For yderligere information se Trivselsskemaet.
  • du er informeret om blødning, efterveer og heling af evt. bristning
  • du informeret om smertestillende i barselsperioden
  • du er informeret om de psykiske efterfødselsreaktioner der kan opstå i tiden efter fødslen

Opfølgning for ambulante fødende

Førstegangsfødende
  1. Dagen efter fødslen: Opkald af jordemoder. Her spørger hun ind til amning, barnets og din trivsel og aftaler hjemmebesøget med dig
  2. Dag 1 eller dag 2: Besøg af en jordemoder i hjemmet. På hjemmebesøget vil jordemoderen tale med- og vejlede dig i yderligere ammeetablering/ernæring af jeres barn samt vurdere barnets trivsel. I taler ligeledes om din fysiske og psykiske trivsel, blødning, smerter mm.
  3. Dag 3: Besøg i Efterfødselsklinikken. Her taler I med en jordemoder om amning, barnets trivsel, gulsot mv. Hvis I ønsker det, tager jordemoderen en hælprøve på barnet og laver hørescreening
Flergangsfødende
  1. Dagen efter fødslen: Opringning af en jordemoder som taler med - og vejlede dig i yderligere ammeetablering/ernæring af jeres barn samt barnets trivsel. I taler ligeledes om din fysiske og psykiske trivsel, blødning, smerter mm
  2. Dag 3: Besøg i Efterfødselsklinikken. Her taler I med en jordemoder om amning, barnets trivsel, gulsot mv. Hvis I ønsker det, tager jordemoderen en hælprøve på barnet og laver hørescreening

Barselstelefon

Hvis der opstår problemer, bekymring, behov for råd, vejledning eller blot et ønske om at tale med en jordemoder, kan I de første 7 dage efter fødslen kontakte vores barselstelefon i tidsrummet

Mellem kl. 09.30-15.00 kontakt telefon: 21605684
Mellem kl.  20.00-07.00 kontakt telefon: 21608741

Ved akut behov for rådgivning i barselstelefonenes lukkede perioder, kan du kontakte Barselsgangen på Telefon: 35455033. Ved anden akut situation ring altid: 1813 eller 112.

Mange af dine spørgsmål kan du finde svar på i pjecen: ”Hjemme efter fødslen” som du fik med hjem efter fødslen og som desuden kan hentes på Rigshospitalets hjemmeside. 
Du kan finde yderligere svar på Sundhedsstyrelsens App: Min baby.

Sundhedsplejerske

Sundhedsplejersken kontakter jer inden for den første uge efter fødslen. Såfremt i ikke har hørt fra hende efter 7 dage, kan i kontakte sundhedsplejen i den kommune i har bopæl.
Redaktør