Efter fødsel

​Information til gravide med diabetes om forløbet efter fødslen​

Når du har født

Du bliver på fødestuen sammen med barnet et par timer efter fødslen.
En time efter fødslen skal der måles blodsukker på mor og 2 timer efter på barnet. Herefter bliver du kørt op på barselsgangen, hvor du også var indlagt under igangsættelsen.
Det tilrådes, at du bliver her ca. 4-5 dage. Her får du hjælp til bl.a. at lægge barnet til brystet. Da den lille kan ikke tåle at ligge for ustabilt i sit blodsukker, vil man give barnet lidt ekstra mad i en kop eller en sprøjte. 


Faderen til barnet

Faderen må være på barselsgangen hele dagen, men kan desværre ikke være medindlagt og dermed overnatte på afdelingen. Han må desværre heller ikke spise af patient-maden, men der er mulighed for, at købe madbilletter på afdelingen. Alternativt kan man medbringe sin egen mad, tilberede den i the-køkkenet, samt opbevare madvarer i køleskabet.



Redaktør