Fostervandsprøve

​Fostervandsprøven kaldes også amniocentese. Fostervandsprøven er primært en undersøgelse for kromosomsygdomme, hvor man ved at undersøge celler fra fostervandet med meget stor sikkerhed kan afgøre, om fostret har kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.​​​

Selv om doubletest og nakkefoldsskanning i kombination kan give en bedømmelse af risiko, kan man kun med sikkerhed afsløre kromosomfejl ved en moderkageprøve​ eller fostervandsprøve.
Valget mellem moderkage- og fostervandsprøve er først og fremmest et spørgsmål om, hvor langt du er henne i graviditeten. Moderkageprøven kan tages mellem ca. 11 og 16 graviditetsuger, mens fostervandsprøve tages fra 16 uger.

Sådan foregår en fostervandsprøve

Kvinden er velkommen til at have en voksen ledsager med. Der er ingen særlige forberedelser. Det er dog en god idé at tømme blæren inden prøven.
En læge tager prøven sammen med en sygeplejerske. Inden prøven laves en kort ultralydskanning, hvor man ser fostrets hjerte, hvor mange fostre der er, og om fostrets størrelse svarer til den forventede alder.

Prøve af fostervandet tages med en tynd kanyle, som lægen stikker ind gennem kvindens maveskind. For de fleste gravide føles et stik - ligesom ved en blodprøve. Mens prøven tages, bliver der skannet på maven. Selve prøven tager mindre end 1 minut, og bagefter bør kvinden ligge og slappe af ca. et kvarter i afdelingen.


Efter prøven

Vi anbefaler, at kvinden tager det med ro i et døgns tid. Nogle kan få ubehag i form af tyngdefornemmelse og menstruationslignende smerter. Det vil som oftest fortage sig i løbet af et døgn. Ved smerter kan man tage paracetamol-tabletter (f.eks. Pinex, Panodil eller Pamol), der hjælper mod smerter og sammentrækninger i livmoderen. Tabletterne fås i håndkøb (- læs altid indlægssedlen).
Opstår der sivende fostervand, blødning eller vedvarende stærke smerter, bør den gravide kontakte vagtlægen eller fødestedet.

Svar på prøven

Når hurtigsvaret foreligger, tilbyder vi at ringe til den gravide efter aftale, oftest dagen efter prøvetagningen.
Hvis alt er normalt, vil den gravide inden for en lille uge modtage et brev med hurtigsvar på de mest almindelige kromosomfejl som f.eks. Down syndrom (samt barnets køn, hvis det er ønsket oplyst). Det tager længere tid at undersøge for de sjældnere kromosomfejl, så man får først endelig besked efter ca. 2-3 uger, ligeledes med brev. Skulle der mod forventning være tale om afvigelser fra det normale, bliver man kontaktet telefonisk.

Fordele og ulemper

Ved både moderkageprøve og fostervandsprøve er der en risiko på ca. ½-1% for at abortere.

Moderkageprøven har den fordel, at den kan tages tidligt i graviditeten. Ulemperne er, at man ikke kan undersøge for rygmarvsbrok og bugvægsbrok, og at prøven i sjældne tilfælde ikke giver et sikkert svar, hvorfor det kan være nødvendigt at tage en fostervandsprøve.

Fostervandsprøven har den ulempe, at prøven først kan tages fra 16 graviditetsuger. Til gengæld har prøven den fordel, at man kan undersøge for rygmarvsbrok og bugvægsbrok.

Ved spørgsmål

Har du spørgsmål , er du velkommen til at ringe til Prænatal vejledning på

Telefon 35 45 42 07

Tirsdag, torsdag og fredag fra 9-11 og 12.30 til 13.30

Mandag og onsdag kun fra 12.30 til 13.30



Redaktør