Afsnit og enheder

​Klinikken mod​tager både normale svangre- og barselspatienter, kvinder med truende for tidlig fødsel og kvinder med forskellige former for medicinske sygdomme, som kan komplicere svangerskabet og selve fødslen.​ Se en oversigt over klinikkens afsnit og enheder nedenfor.


​Barselafsnit for førstegangsfødende på Patienthotellet  

Barselsafsnittet for raske førstegangsfødende åbner mandag den 6. marts 2017 og består af seks nye stuer på Rigshospitalets Patienthotel. Her kan førstegangsfødende barsle i 24 timer sammen med deres partner, hvis kvinden og barnet er raske, og hvis fødslen var uden komplikationer for mor eller barn.

​Barselafsnit for indlagte 

Barselsafsnittene er til kvinder, der har medicinske sygdomme eller har psykosociale problemstillinger. Barselsafsnittene er også for kvinder, der har født ved kejsersnit, eller kvinder, der har behov for særlig observation og behandling efter fødslen.

​Barselambulatoriet

​Efter udskrivelsen har I mulighed for at komme i vores barselambulatorium, hvor I kan få vejledning om amning, barnets trivsel og lignende.​ Barselafsnittet er fra mandag den 6. marts beliggende på Patienthotellet.

​​​Center for Føtalmedicin og Gravide

​​​Center for Føtalmedicin og Gravide er et højt specialiseret center for invasiv behandling af syge fostre, fosterdiagnostik samt ultralydsskanninger af gravide kvinder.

​Center for Gravide med Diabetes

Det er centrets mål at sikre, at gravide med diabetes gennem et tæt tværfagligt samarbejde mellem fødselslæger (obstetrikere), sukkersygelæger (diabetologer), øjenlæger (ophtalmologer), sygeplejersker, diætister og jordemødre får et veltilrettelagt forløb under graviditet, fødsel og barsel. ​

Center for Sårbare Gravide og Barslende

​​I Center for Sårbare Gravide og Barslende møder du et tværfagligt team bestående af fødselslæge (obstetriker), psykiater, psykolog, socialrådgiver samt specielt uddannede jordemødre og sygeplejersker.​

Familieambulatoriet

Familieambulatoriet er et specialambulatorium i Region Hovedstaden for forebyggelse af rusmiddelskader og HIV hos børn.

​Svangreafsnit

Hos nogle kvinder forløber graviditeten ikke helt normalt, de vil i nogle tilfælde blive tilbudt indlæggelse på svangreafsnittet. Her observeres den gravide og barnet i en kortere eller​ længere periode for at udelukke alvorlige komplikationer eller behandling.