Værdier og strategi

​​

Værdier

Neonatalklinikken på Rigshospitalet er den eneste intensive afdeling i Danmark, som tilbyder alle former for højt specialiseret pleje og behandling af bl.a. for tidligt fødte børn, børn med medfødt hjertesygdom, børn med neurologisk sygdom, børn med kirurgisk sygdom og børn op til 2 år med behov for intensiv behandling. 

Af særlige behandlingsprincipper tilbyder vi behandling i hjerte-lunge maskine (ECMO) og hæmodialyse (CVVHDF).

Neonatalklinikken har et intensivt transporthold, som står til rådighed døgnet rundt, og som kan hente syge børn fra hele Danmark, Grønland og Færøerne.

Den intensive behandling skal leveres så skånsomt som muligt, og i overensstemmelse med familiecentrerede principper. 

Klinikken er som en af de første neonatalafdelinger i Europa NIDCAP-certificeret (Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program) og har en familieintegrerende og tværfaglig tilgang til al pleje og behandling. 

Behandling i hjemmet

Neonatalklinikken har en aktiv ambulant virksomhed med mulighed for bl.a. ”tidligt hjemmeophold” (THO) og/eller fortsat behandling i hjemmets trygge rammer for spædbørn, der er stabile, uden behov for monitorering (ca. 100/år og ca. 550 hjemmebesøg/år). 

Strategi

Vi har indenfor rammerne af JMC´s strategi og kernefortælling om, at ”det er værdien for patient og familie, der tæller”, udarbejdet en detaljeret strategi for perioden 2020 – 2025, som beskriver vore indsatsområder på: 

  • Patient
  • Forskning
  • Uddannelse
  • Personale

Se venligst GN´s strategiplan 2020-2025. 


Redaktør