Børn med kirurgisk sygdom

Neonatalafdelingen behandler nyfødte og små børn, der har behov for operation. De fleste af børnene vil være indlagt hos os før og efter operation. 

Behandlingen af disse børn er kompleks og kræver høj ekspertise og erfaring, hvorfor vi arbejder tæt sammen med operations-, børnekirurgiske- og narkoseafdelinger.

De børn, der har brug for operation omfatter både simple og komplekse medfødte misdannelser (f.eks. manglende dannelse af fri passage i dele af tarmsystemet eller bugvægsdefekter med tarme ude på kroppen) og senere opståede tilstande, der evt. kan være komplikationer til at være for tidligt født (f.eks. tarmbetændelse eller tarmslyng). Andre tilstande kan være misdannelser i luftveje, spiserør eller andre dele af tarmsystemet, nyrer, lever, kønsorganer.

Ofte har disse børn ud over operationen også behov for meget intensiv behandling i form af f.eks. respiratorbehandling, kunstig ernæring og smertebehandling. 

Neonatalafdelingen følger nationale og internationale standarder for pleje og behandling af disse børn.


Redaktør