Interesseret i et job på Neonatalafdelingen?

Neonatalafdelingen er én af landets i alt 4 højt specialiserede neonatalafdelinger. Du kan læse mere om vores højt specialiserede funktioner på denne side (link).

Vi behandler ekstremt for tidligt fødte, for tidligt fødte og nyfødte med en række forskellige medfødte misdannelser eller følger af svær sygdom under graviditeten eller fødselsforløbet. Neonatalafdelingen har også en integreret PICU-enhed, hvor vi i samarbejde med Rigshospitalets øvrige intensive afdelinger plejer og behandler børn op til 2 år med behov for intensiv terapi.


En aktiv afdeling, døgnet rundt

Vores afdeling er præget af stor aktivitet døgnet rundt, året rundt. Langt de fleste af vores patienter er akutte, hvilket betyder, at plejetyngden kan ændre sig med kort varsel. Kompleksiteten af sygdom hos de nyfødte og små børn, som vi har ansvaret for at behandle, er meget stor. Det betyder, at vi dagligt udfordres på alle vores faglige og menneskelige kompetencer. 

Det er et spændende arbejde, hvor evnen til at kunne foretage pludselig temposkift og samarbejde med kolleger og forældre er afgørende for, at vi kan håndtere vanskelige procedurer og moralsk-etiske udfordringer.

På Neonatalafdelingen er der cirka 200 ansatte. Den faste personalegruppe består af afdelingsledelsen, læger, sygeplejersker, sekretærer, bioanalytikere og driftsassistenter. I en så stor personalegruppe vil der med jævne mellemrum være en naturlig udskiftning af personalet.

Vi har løbende ansættelse af sygeplejersker. Blandt de andre personalegrupper mangler vi ikke personale, men du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Ansøgninger

Hvis du er sygeplejerske, kan du se vores stillingsopslag på HER.

Du er også velkommen til at kontakte vores ledende oversygeplejerske, Sanne Allermann Beck, på Sanne.Allermann.Beck@regionh.dk eller ringe til hende på telefon 35450931.

Hvis du er læge, kan du sende din ansøgning til vores ledende overlæge, Morten Breindahl, på Morten.Breindahl@regionh.dk eller ringe til ham på telefon 35458703.

Hvis du er lægesekretær, kan du sende din ansøgning til vores ledende lægesekretær, Isabel Rudbeck Marslew, på Isabel.Rudbeck.Marslew@regionh.dk eller ringe på telefon 35456555.

Se ledige stillinger i Region H her


 En film om intensiv sygepleje i Neonatalafdelingen

Se mere om, hvordan det er at arbejde som sygeplejerske på Rigshospitalet


Redaktør