Sædlaboratoriet

I Sædlaboratoriet udfører vi analyser på sædprøver fra afdelingens egne patienter samt fra patienter henvist fra andre hospitaler, praktiserende læger og speciallæger.

I Sædlaboratoriet på Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet analyserer vi sædprøver.

Hvis du skal have analyseret din sædprøve hos os, er det vigtigt, at du læser informationen her på denne side. 

Der findes også sædlaboratorier på Herlev Hospital og Hillerød Hospital. Hvis du er henvist til sædlaboratoriet på Rigshospitalet til sædanalyse, har du dog ret til at få analyseret din sædprøve på Herlev Hospital eller Hillerød Hospital, hvis du ønsker det. Ligeledes har patienter, der hører til Herlev og Hillerød Hospitalers optageområde, ret til at få deres sædprøve analyseret på Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

For at Sædlaboratoriet på Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet kan analysere din sædprøve, skal vi have modtaget en henvisning fra din Alment Praktiserende Læge, Speciallæge eller en hospitalsafdeling.

Hvis du er henvist fra Alment Praktiserende Læge eller Speciallægeklinik til sædanalyse

Du skal selv bestille tid til aflevering af sædprøven. Dette gøres nedenfor under punktet Tidsbestilling.
Hvis Sædlaboratoriet ikke har modtaget en henvisning fra din læge om sædanalyse, vil vi ikke kunne modtage en sædprøve fra dig.

Hvis du er henvist til lægelig undersøgelse på Klinik for Vækst og Reproduktion

Du vil modtage et brev fra Klinik for Vækst og Reproduktion med tid til undersøgelse og eventuelt supplerende sædanalyse.
I dette tilfælde skal du ikke selv bestille tid via tidsbestillingen



Redaktør