​50 år med 50.000 b​ørn

Siden  1965 har over 50.000 børn været indlagt på Rigshospitalets Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn eller GN, som Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn også kaldes, fordi det var navnet i den første tid. G stod for børneafdeling (afdeling A og B var hospitalets første medicinske afdelinger, C og D var de første kirurgiske afdelinger, øjenafdelingen blev E, hudafdelingen F, og G blev så børneafdelingen) - og N for neonatal.

Afdelingen blev oprettet på initiativ af obstetrikprofessor Dyre Trolle og pædiatriprofessor Preben Plum. Afdelingen var den første neonatalafdeling i Europa, og Bent Friis-Hansen og Gerda Christensen indledte det tætte samarbejde mellem læger og sygeplejersker som fortsat præger neonatalogien. 

De efterfølgende år fulgte neonatalafsnit på alle børneafdelinger i de danske amter. I dag er Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn en af de 10 afdelinger i Juliane Marie Centret.

Forrest i behandling af ny​​​fødte​

GN var en af de første afdelinger i Europa, hvor man målrettet forsøgte at forbedre behandlingen af nyfødte børn i den nyåbnede afdeling i de røde bygninger på Juliane Maries vej. 

En af de behandlinger, man forsøgte at forbedre, var behandling af respiratorisk distress med intubation. Fra 1966 til 71 blev 193 børn intuberet, men op mod 61 % døde. I 1971 viste Gregory i USA gode resultater med behandling med CPAP (continu​ous positive airway pressure) hos intuberede børn.

Rigshospitalets Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn tog denne metode i brug samme år, og allerede det følgende år var dødeligheden faldet til 23 %. 

Af andre vigtige milepæle i udviklingen af behandlingen kan nævnes indførelse af surfactantbehandling i 1989, og i oktober 1995 blev det første barn behandlet med ECMO (hjerte-lunge maskine), hvilket har reddet livet for mange børn siden. Siden 2010 er børn født med svær iltmangel blevet behandlet med hypotermi (afkøling) i 3 døgn.

Flytninger og t​​rængsel på afdelingen

I 1971 blev Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn flyttet fra Juliane Maries vej til Tagensvej, mens man byggede den nye afdeling i Rigshospitalets Syd Kompleks. Afdelingen på Tagensvej var lille, og der var ofte mange børn og personale i rummet på én gang.
 
I 70’erne var det standard, at de ’ustabile’ børn, dvs. børn, der havde særligt brug for overvågning og behandling for at klare sig, lå nøgne i kuvøsens varme luft. De ’stabile’ børn lå i varmekasser under en dyne, og varmekasserne blev varmet op med 4 almindelige 20 watts pærer under madrassen!! I journalen kunne der stå ”2 pærer tændt”.​

I 1979 flyttede afdelingen igen. Denne gang ind i det nye Syd Kompleks, som vi kender fra i dag.

Op gennem 1980’erne var der trængsel på afdelingen, og kuvøserne stod tæt. Der var ca. 6 på hver ’stue’, og stuerne var kun adskilt med tynde skillevægge! Så i virkeligheden var der 36 børn i ét rum!

I løbet af 1990’erne og op i ’00’erne’ blev afdelingen bygget om flere gange for at fremme fokus på den patient- og familiecentrerede pleje og behandling.

Der blev etableret stuer med plads til 2 børn og med en forældreseng ved siden af barnets plads. Fra 6 børn på én stue faldt antallet af børn til 2-3 børn på stuerne, og dermed blev der også plads til forældrene ved siden af barnet. 

Pladserne var dog kun adskilt fra personalets arbejdsområde med gardiner. I perioder var der mange forældre på afdelingen ad gangen, som det ses på billedet til højre.

Samarbejde med familie​​​n vægtes højt

Samarbejde med forældrene har gennem mange år været en naturlig og vigtigt del af opgaverne, men også på dette område er der sket en stor udvikling.
Op til starten af 90’erne var forældrekontakten stærkt begrænset på grund af besøgstider og frygt for infektioner. 

Derfor måtte forældrene tage en kittel på, ringe på døren og vente på at blive lukket ind i afdelingen, og der var mange tidspunkter i løbet af døgnet, hvor de ikke måtte være i afdelingen. 

I dag har forældre ubegrænset adgang til afdelingen, og de opfordres til at være ved barnet så meget som muligt og i kropskontakt (Hud-mod-hud) for at fremme amning, stimulere barnet og støtte familiedannelsen.

Transporthold et​​a​​bleret

Siden år 2000 har Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn haft et transporthold som et fast beredskab med læge og sygeplejerske i rådighedsvagt. Holdet kan rykke ud med kort varsel døgnet rundt, alle årets dage. 

Transportordningen startede som et forsøg i 1998: holdet hentede kritisk syge børn på lokalafdelinger, i den udstrækning det lod sig gøre for arbejdet i afdelingen.

I 2000 blev ordningen gjort permanent. Siden starten har transportholdet gennemført over 2000 transporter af kritiske syge nyfødte og små børn, og der har ikke været uforudsete alvorlige komplikationer under transporterne.​

Tidligt hjemmeophold​​ (THO)

I 2000 blev tilbuddet til familier med tidligt fødte børn udvidet med det, der hedder Tidligt Hjemmeophold (THO). 

THO-ordningen betyder, at udskrivelsen fremskyndes, så børnene kan udskrives, mens de stadig får mælk via sonde. Overgangen fra sonde til bryst/flaske foregår i hjemmet, hvor sygeplejersker fra afdelingen kommer på hjemmebesøg nogle gange om ugen. 

THO blev af forældre og personale oplevet som et stort kvalitetsløft af udskrivningsforløbet, specielt fordi det har gjort overgangen fra mad på sonde til amning mindre belastende for både barn og forældre.

International certificering som patient og familiecentreret afd​​​eling

At inddrage forældrene og skåne børnene så meget som muligt i pleje og behandling er et område, der er blevet arbejdet struktureret med i afdelingen i alle årene. 

Sygeplejen har udviklet sig fra ro, renlighed og regelmæssighed til familiecentreret pleje og behandling. Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn har siden 2001 arbejdet målrettet med Familiecentreret Udviklingstilpasset Omsorg i både indretning, kommunikation, behandling og pleje.

Et af de essentielle tiltag har været at implementere systematisk smertevurdering. I 2010 blev tilbuddet til familierne udvidet til at sikre ”mindre adskillelse af mor og barn” i et samarbejde med Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel. 

Dette tilbud betyder, at kvinder efter en ukompliceret fødsel af et barn før tid eller ved planlagt kejsersnit kan indlægges direkte i Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, hvor sygeplejerskerne under vejledning fra Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel varetager barselsplejen af den nybagte mor.

Alle disse tiltag har nu i 2015 resulteret i, at Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn har fået et internationalt bevis på, at afdelingen er en patient- og familiecentreret afdeling, der fuldt ud lever op til både internationale standarder for familiecentreret pleje og behandling og Region Hovedstadens koncept om at være ’ventet og velkommen’.

Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn blev 1. juni 2015 NIDCAP-certificeret ved at opfylde 121 standarder for en familievenlig afdeling, der skaber rammer for, at de indlagte børn i plejen og behandlingen støttes i deres udvikling og skånes mest muligt for stress og overstimulation i et højintensivt miljø.  

Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn er dermed den 2. afdeling i Europa, som er blevet certificeret efter NIDCAP ® principperne. Betingelsen for at blive certificeret er, at man har implementeret det patient- og familiecentrerede koncept i alle rutiner og behandlinger i afdelingen - fra modtagelse til behandling og udskrivelse til hjemmet.

Som en del af certificeringen indsendte og oversatte afdelingen plejeplaner, forældrepjecer, retningslinjer, undervisningsmateriale og beskrivelser af arbejdsgange, samt videoer og billeder af den tur, forældrene går, fra de kommer på parkeringspladsen, til de ankommer i afdelingen, patientstuer, opholdsrum, faciliteter for personale mm. 

Til sidst var der et 3-dages besøg af 3 bedømmere.

I bedømmelsen står: ”Neonatalafdelingen (nu: Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn)  har en klar og stærk vilje til at implementere og investere i NIDCAP”, og at ”afdelingen implementerer denne tilgang til pleje og behandling på et eksemplarisk niveau”.

I den evaluering, der danner grundlag for certificeringen anføres desuden : ”Neonatalafdelingen (nu: Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn) er et forbillede for andre, der søger at levere den bedste individualiserede og udviklingsmæssigt tilpassede familie-centrerede omsorg til tidligt fødte, syge nyfødte og deres familier”.

Certificeringen blev fejret ved ​50 års jubilæet for Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet d. 5. september 2015.

​​