Endometriose

Operationsudstyr

​​

Undersøgelse og beh​andling
Endometriose er en lidelse, hvor livmoderslimhinde-lignende væv er kommet uden for livmoderen.
Endometriose - hva​d o​​g hvordan?
Slimhinden kan være placeret på bughinden, på blæren, på tarmen og f.eks. i æggestokkene. Slimhinden kan også i sjældne tilfæl​de findes fjernere steder som f.eks. i lungerne. Det betyder, at patienten hver måned, når der er en blødning igennem skeden, også bløder lidt inde i bughulen, hvor endometriosen har sat sig fast.
Inddeling af endo​​metriose
Man ser ofte en inddeling af endometriose i forskellige grader på en skala fra 1-4. Men det er velkendt, at patienter med såkaldt lette stadier, kan have svære smerter, hvorimod patienter med svære forandringer undertiden kun har lette eller ingen symptomer.
Symptomer
De fleste kvinder med endometriose har smerter. Ofte menstruationssmerter, som kan være vanskeligt at adskille fra almindeligt ubehag ved menstruation. Smerterne kan begynde før menstruationen og fortsætte efter at menstruationen er slut. Der kan desuden være smerter ved samleje og mere specifikt smerter ved afføring og vandladning. Dette typisk hvis endometriosen har angrebet tarm eller blære.
Hvis man har langvarige smerter i underlivet, vil man ofte spænde i muskulaturen, og der kan derfor opstå sekundære muskelsmerter.
Årsager
De fleste kvinder bløder ved menstruationen også lidt ud gennem æggelederne. Hos kvinder, som er særligt disponerede, kan cellerne i blodet sætte sig fast i bughinden og give anledning til endometriose.
Omkring områderne, hvor der udvikles endometriose, dannes også små, fine kar, som er med til at give bughinden et rødt og irriteret udseende på samme måde, som man fx kan se det, hvis man har fået et sandkorn i øjet.
Hvor sætter endome​triosen sig?
Endometriosen kan som nævnt typisk sætte sig fast på bughinden, oftest bag livmoderen, mellem livmoderen og tyktarmen. Endometriosen kan også sætte sig på æggestokkene og give anledning til cyster ('chokoladecyster'). Mere sjældent kan endometriosen vokse ind i blæren og ind i tarmen.
Endometriosens forløb
Som alt andet biologisk væv sker der nydannelser og henfald. Endometriosen kan derfor have meget forskelligt udseende: Det kan vise sig som små blærer, som er hvide, gule, brune eller blå. Det kan også senere blive til egentligt arvæv.
​​Infertilitet
Kvinder med svær endometriose med mange sammenvoksninger kan have sværere ved at blive gravide end andre. Endometriose i let grad uden sammenvoksninger og uden påvirkning af æggestokkene, har sandsynligvis ingen indflydelse på kvindens mulighed for at blive gravid. Et meget væsentligt symptom ved endometriose er træthed. Sygdommen skaber ofte bekymring og dermed søvnbesvær. Svækkelsen af den almindelige modstandskraft, som gør, at man overhovedet får endometriose, kan også medvirke til øget træthed.
Hyppighed
Sygdommen forekommer med en hyppighed af 5-10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder. Hvis der er svære smerter eller nedsat frugtbarhed, vil risikoen for, at man har endometriose være større.
Arvelighed
Endometriose ser ud til at være arveligt til en vis grad. Hvis din mor eller søster har endometriose, er risikoen for, at du selv får det 5-7 gang øget i forhold til andre med en mor eller søster, der ikke har endometriose.
Undersø​​​​​gelse
Når man undersøger patienter for endometriose, er sygehistorien meget vigtig. Det er vigtigt at få oplysninger om tidligere eller nuværende brug af p-piller. Særligt om de har haft en positiv effekt på patientens smerter.
Ved en gynækologisk undersøgelse kan man i svære tilfælde se endometriose i toppen af skeden og mærke knudrede områder mellem livmoderen og endetarmen. Ved ultralydsscanningen kan man se endometriose i æggestokkene, bag livmoderen og i blæren.
Beha​ndling
Behandlingen af endometriose går ud på at stoppe blødningerne fra skeden. Derved kan man i væsentlig udstrækning stoppe blødningerne, som foregår inde i bughulen. Denne behandling kan foregå med p-piller eller gestagener (mini-p).​
Man kan også sætte patienten i kunstig overgangsalder med såkaldte GnAH-agonister. Alle tre metoder er lige gode, men har væsentlige forskelle i bivirkninger.
Hvis der er svære smerter, og endometriosen vurderes til at være muligt at operere væk, er dette det bedste alternativ.
Operationen foregår ved en kikkertoperation, hvor man kan løsne sammenvoksninger og fjerne cyster i æggestokkene. Man kan også fjerne endometriose på bughinde, blære og tarm. I svære tilfælde kan man ved kikkertoperation "fjerne hele underlivet", hvilket vil sige, at man fjerner livmoder, begge æggestokke og æggeledere.
Ofte vil behandling mod endometriose imidlertid forstyrre kvindens ønske om at blive gravid, og i disse tilfælde må man balancere mellem periodisk behandling med f.eks. et produkt, som sætter kvinden i kunstig overgangsalder og aktiv behandling på klinik for uønsket barnløshed.
Henvisning
Gynækologisk Klinik har højt specialiseret funktion for behandling af endometriose.​
Dette betyder, at patiente​r med svær endometriose har ret til at blive henvist til videre behandling på Rigshospitalet.
Har man endometriose i svær grad, skal man henvises til et af de to centre for svær endometriose i Danmark (Rigshospitalet og Skejby Hospital). Har man endometriose i lettere grad, kan man bede om at blive henvist til et af centrene med speciel erfaring i behandling af endometriose.
Se patientinformationer om endometriose, indlæggelse, bedøvelse og operation.​​​
​​​




Redaktør