Livmoderhalskræft

​Ca. 400 danske kvinder får hvert år konstateret livmoderhalskræft. Halvdelen af kvinderne er under 45 år. Sygdommen ses i alle aldre fra 15-20 års alderen.  ​​​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft er kræft, der sætter sig i den slimhinde, der sidder på overgangen mellem livmoderhalsens ydre og indre side. 
 

Symptomer

De fleste har ingen eller få symptomer på livmoderhalskræft. Enkelte oplever symptomer som pletblødning, fx efter samleje ​og øget udflåd fra skeden. 

Undersøgelser og behandling

Behandlingen afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, dvs. hvilket stadie kræften er i. Læs mere om behandling af livmoderhalskræft ved at klikke på 'Behandling' i boksen til højre.

Rigshospitalet tilbyder et hurtigt og velkoordineret forløb for kvinder med livmoderhalskræft. Læs mere om patientforløbet ved at klikke på 'Behandlingsforløb' i boksen til højre. ​

Årsager til livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft skyldes en kronisk infektion med Humant Papillovirus (HPV). HPV smitter via seksuelt samvær, og mange er smittede, uden at de udvikler kræft. Læs mere om HPV-virus.

Hurtig i behandling?

For at sikre, at du kommer hurtigt til undersøgelse og behandling, har vi i vores ambulatorium altid  ledige tider til nye kræftpatienter, som bliver henvist til et kræftpakkeforløb. Du kommer hurtigt til, fordi din henvisning bliver behandlet af vores læger med det samme. Du bliver ringet op af vores visiterende sekretær, som giver dig en tid til dit første møde med lægen inden for max 6 dage, eller når det passer dig bedst.  Læs mere om tilbudet 'Hurtig i behandling'. 

Spørgsmål og information


 

Patientkoordinator

Har du spørgsmål til behandling af livmoderhalskræft på Rigshospitalet, er du velkommen til at kontakte patientkoordinatorerne på telefon 3545 0409 onsdage og torsdage kl. 10.00-14.00. Læs mere om patientkoordinatorerne.



Redaktør