Om Gynækologisk Klinik

​​​​​​​

​​Gynækologisk Klinik er en del af Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. ​​​​

Behandlingsområder
Udover almindelige gynækologiske lidelser, varetager klinikken også behandlingen af patienter med gynækologiske cancerlidelser, endometriose, hormonforstyrrelser, kønsidentitetsproblemer samt behandling af seksuelle overgreb. Læs mere hos Center for Seksuelle Overgreb​. 

Klinikken er organiseret i en række teams, som tager sig af at skabe et sammenhængende forløb for patienter inden for oven for nævnte områder. Klinikken har også en klinik for blødning i tidlig graviditet (imminensklinik), hvor praktiserende læger kan henvise patienter med tidlige graviditetsproblemer. 

Behandling af seksuelle overgreb sker i samarbejde med BørneUngeKlinikken​ og Enhed for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning

Målsætning

Gynækologisk Klinik ønsker fortsat at være en højt specialiseret enhed i regionen med ambition om til stadighed at udvikle det gynækologiske speciale på internationalt niveau gennem forskning, udvikling og uddannelse. Vi lægger vægt på evidensbaseret udredning og behandling samt patient- og familiecentreret behandling og pleje. 

Akkrediteret til ekspertuddannelse af ESGO

Gynækologisk Klinik blev i 2011 akkrediteret af ESGO (European Society of Gynaecological Oncology) som subspecialiserings træningssted for den internationale ekspertuddannelse i gynækologi og obstetrik. 

Udnævnt til Centre of Global Excellence i Sundhed

Gynækologisk Klinik blev i 2010 udnævnt til Centre of Global Excellence i Sundhed i Region Hovedstaden. Klinikken fik udnævnelsen for at dække alle discipliner inden for gynækologisk kræft på internationalt niveau. Klinikken blev genudnævnt som Centre og Global Excellence i 2014 gældende til 2019. 

Års​beretninger

Læs mere om klinikken:

Redaktør