ESGO Akkreditering

​Akkrediteret til ekspertuddannelse af ESGO

Gynækologisk Klinik blev i 2011 akkrediteret af ESGO (European Society of Gynaecological Oncology) som subspecialiserings træningssted for den internationale ekspertuddannelse i gynækologi og obstetrik. I Danmark er to centre akkrediteret til at varetage uddannelse i gynækologisk onkologi, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Læger, som ønsker uddannelse på et akkrediteret center, kan rette henvendelse direkte til det pågældende center.

I henhold til de Europæiske standarder udfører ESGO akkrediteringsbesøg med henblik på certificering af de centre i Europa, som har gynækologisk onkologi, og som uddanner læger til dette subspeciale. Centrene kan akkrediteres, såfremt de lever op til de krav, der er herfor, herunder antal specialister ansat, at antal patienter som behandles pr. år er tilstrækkeligt stort, at antal af operationer, herunder særlige indgreb, har tilstrækkeligt volumen, at overvågning af kvaliteten af behandlingen foretages og endelig at den tilhørende pleje og forskningsaktivitet lever op til kravene.​​


Redaktør