Kræftpakkeforløb

​​​

Gynækologisk Klinik har i øjeblikket ikke nogen ventetid på undersøgelser og behandling for kræft i underlivet. Dvs. æggestokkræft, livmoderhalskræft, kræft i de ydre kønsorganer og livmoderkræft.​ 

Særligt tilbud til patienter med mistanke om kræft i underlivet
For at sikre, at patienterne kommer hurtigt til undersøgelse og behandling, har vi oprettet har et særligt pakkeforløbsambulatorium, som sikrer, at du kommer til undersøgelse hurtigst muligt - inden for max seks dage efter at vi har modtaget din henvisning.
 
Pakkeforløbsambulatoriet fungerer på måde, at din egen læge  eller speciallæge kontakter vores visitation, enten telefonisk, via fax eller brev. Din henvisning bliver behandlet af vores læger med det samme, og du bliver ringet op af vores patientkoordinator, som giver dig en tid til dit første møde med lægen inden for max seks dage, eller når det passer dig bedst.  


Ventetidsgaranti
I Dagens Medicin og andre medier kan man læse, at Region Hovedstaden ikke overholder ventetider på behandling af livmoderhalskræft.

Gynækologisk Klinik har været alle forløb igennem, og kan dokumentere, at vi overholder pakkeforløbene i 88% af tilfældene. Et tal, der i høj grad opfylder kravet til pakkeforløbene.

Årsagen til, at forløbstiden overskrides i statistikken er, at Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet har landsfunktion i fertilitetsbevarende operation, trachelectomi.

Ved en trachelectomi fjernes livmoderhalskræften uden at fjerne livmoderen. Inden denne operation kan udføres, skal kvinden have foretaget et diagnostisk keglesnit, hvor gynækologen fjerner et kegleformet stykke væv fra livmoderhalsen. 

For at kunne udføre den fertilitetsbevarende operation tilstrækkeligt radikalt og sikkert, skal man vente mindst 4 uger efter keglesnittet. Dermed vil forløbstiden overskrides, men det er helt nødvendigt for et godt resultat.
​​

Kontaktinformationer

Visitation
Du dagligt kontakte visitationen:  Mandag - fredag:  09.00 – 14.00  
Telefon: 3545 4486

Koordinerende sygeplejersker
​Afdelingen har 2 sygeplejersker, som tager sig særligt af at koordinere og planlægge forløbet for de gynækologiske kræftpatienter. Du kan kontakte dem på nedenstående numre ved spørgsmål om patientforløb og henvisning.

​Ring til Dorthe og Pernille på telefon: 3545 0409
Telefontid: 9-14

Redaktør