Sengeafsnit

​Gynækologisk Klinik har to sengeafsnit, afsnit 5031 og 5032. ​

​​​​

Velkommen til Gynækologisk Kliniks to sengeafsnit

Når du møder på afdelingen, skal du henvende dig ved modtagelsesskranken, der ligger midt i afsnittet. Du vil blive modtaget af en sekretær eller sygeplejerske, der informerer dig om, hvad der skal ske. 

Du kan blive indkaldt til operation efter en forundersøgelse i vores ambulatorium (4004). Du vil modtage et brev med oplysninger herom, og hvori der står, at du skal ringe til afdelingen dagen før operationen (efter kl. 17) for at få din mødetid at vide, samt regler for faste og tørste.

Du kan også blive indlagt direkte fra den akutte modtagelse (AMA), enten samme dag eller eventuelt dagen efter. Hvis du skal opereres, efter at have været undersøgt i vores akutte modtagelse, kan der forekomme ventetid, da rækkefølgen af operationer prioriteres ud fra behovet om akut behandling.

Afsnit 5031

På afsnit 5031 indlægges patienter, der skal have foretaget en planlagt operation eller undersøgelse.  Afsnittet modtager også patienter, der efter akut indlæggelse har brug for en lidt længere indlæggelse. Afsnittet har plads til 22 patienter. 

Afsnit 5032

På afsnit 5032 indlægges primært patienter med akut opstået sygdom og komplikationer i graviditeten indtil uge 20 samt henviste patienter til mindre gynækologiske indgreb. Hvis en patient har behov for længere tids indlæggelse, overflyttes man til vores stationære sengeafsnit på afdeling 5031. Afsnittet har plads til 10 patienter.

Godt at vide

På afdelingen vil du møde speciallæger, der er specialiserede indenfor din sygdom og sygeplejersker med viden og erfaring i pleje og behandling. Det er en god ide, at du inden indlæggelsen læser de informationspjecer, du har fået udleveret, så du ved, hvad der skal ske.  Hvis du har spørgsmål inden indlæggelsen, er du velkommen til at ringe til det afsnit, du skal indlægges på.

Det kan være hensigtsmæssigt at medbringe noget læsestof og høretelefoner, hvis du vil se TV. Du er velkommen til at medbringe bærbar computer eller lignende. Der er mulighed for at gå på trådløst internet - koden kan du få udleveret af personalet. 

Besøgstid

Sengeafsnittene har fri besøgstid under forudsætning af, at du og dine pårørende tager hensyn til medpatienter.

​​
Redaktør