Besøg i ambulatoriet

I Gynækologisk ambulatorium undersøger, diagnosticerer og behandler vi patienter, der er henvist til Rigshospitalet med en gynækologisk lidelse. Her vil du møde læger og sygeplejersker med forskellige ekspertområder indenfor gynækologien.

​​

​Hvordan foregår besøget?

Når du kommer til ambulatoriet, skal du henvende dig ved skranken i venteværelset. Du vil blive undersøgt på en ambulatoriestue af en læge, og der vil være en sygeplejerske til stede. Enkelte gange kan der også være en studerende til stede, fordi Rigshospitalet er et universitetshospital. Du kan dog altid fravælge at have studerende på stuen. 

Hvor lang tid tager det?

De fleste undersøgelser tager omkring 40 minutter. Hvis du skal til blodprøvetagning eller andre undersøgelser, skal du regne med, at det tager lidt længere tid. 

Du kan nogle gange opleve ventetid. Da hver ambulatoriestue er rettet mod at tage sig at bestemte sygdomme, kan det forekomme, at der er mere ventetid til nogle stuer end til andre. Husk at tage noget med at læse i, skrive i, en computer, eller lign, så du har lidt at fordrive ventetiden med. 

Parkeringstilladelse

Ved almindelige ambulante kontroltider kan vi desværre ikke give parkeringstilladelser, men ved en ambulant kontrol, der varer længere end to timer, kan du få en parkeringstilladelse ved vores sekretær.

Parkering

Husk at komme i god tid, da det kan være meget svært at finde en ledig parkeringsplads nær Rigshospitalet. 

Hvor

Du finder Gynækologisk Ambulatorium på Rigshospitalet, opgang 4, stuen (afsnit 4004), Juliane Maries Vej


Redaktør