Hormonsygdomme hos kvinder

Billede af sygeplejerske, der holder reagensglas
​Hormonforstyrrelser hos kvinder kan skyldes 

  • Påvirkning af hypothalamus og hypofysen, som producerer de overordnede kønshormoner, der styrer æggestokkenes funktion,
  • Forstyrrelser i æggestokkene, hvor de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron dannes.
  • Kroniske lidelser som gigt- eller stofskiftelidelser hvor enten behandlingen eller sygdommen i sig selv påvirker hypofysen og æggestokkenes funktion
  • Sygdomme i æggestokkene
  • Behandling med kemoterapi

Der kan både være tale om medfødte lidelser og om sygdomme som opstår senere hen. 

Sydomme i æggestokkene

Sygdomme i æggestokkene, som påvirker hormonproduktionen, kan være polycystisk ovarie syndrom (PCOS), cyster eller endometriose. 

Sjældne syndromer som Turner’s syndrom, Morris syndrom og adrenogenitalt syndrom giver også hormonforstyrrelser

Kvinder uden æggestokke

Nogle kvinder er født helt uden æggestokke og har derfor brug for at blive behandlet med de kvindelige kønshormoner, som de ikke selv er i stand til at lave. 

Behandling med kemoterapi

Behandling med kemoterapi og strålebehandling for kræftlidelser vil ofte påvirke æggestokkenes funktion og give hormonforstyrrelser. 

Tidlig overgangsalder

Nogle kvinder går meget tidligt i overgangsalderen uden at det altid er muligt at finde forklaringen.

Symtomer

Hormonforstyrrelser kan give forskellige former for symptomer afhængigt af bl.a. årsagen:

  • Uregelmæssige blødninger uden et fast mønster og vekslende af styrke.
  • Menstruationsblødningerne kan også være sjældne eller måske helt udeblive.
  • Påvirkning af æggestokkenes funktion. Sygdomme, som påvirker hypofysen og æggestokkens funktion, påvirker også fertiliteten.
  • Nedsat østrogenproduktion kan give hedestigninger, svedeture, ledsmerter og slimhindeproblemer.
  • Hvis østrogenproduktionen i æggestokkene er nedsat i længere tid vil der være en øget risiko for afkalkning af knoglerne og osteoporose samt risiko for tidlig udvikling af hjerte-kar sygdomme. 


Undersøgelser og behandling

Ved symptomer på forstyrrelser i hypofysens eller æggestokkenes evne til at producere hormoner, bør årsagen altid undersøges nærmere, før behandling startes op. 


Hormonforstyrrelser behandles med hormoner, hvor typen af hormoner, dosis og varighed af behandlingen afhænger af årsagen til hormonforstyrrelserne. 

Nogle kvinder vil have behov for fertilitetsbehandling. 

Andre kvinder med hormonforstyrrelser og sjældne kroniske lidelser vil have behov for vejledning om prævention, hvis de aktuelt ikke ønsker at blive gravide.


Redaktør: Overlæge Anette Tønnes Pedersen

Redaktør