Du kan selv gøre en hel del for at øge chancen for at blive gravid. Der er en række faktorer der har betydning for frugtbarheden, som er relaterede til din livsstil.

Vi anbefaler, at du spiser en sund og varieret kost, som ikke overstiger mængden af det anbefalede kalorieindtag.

Kost

Hvis man som kvinde overvejer at blive gravid, anbefales det, at man tager 400 mikrogram folsyre dagligt. Folsyre tilhører gruppen af B-vitaminer og er nødvendig for produktionen af røde blodlegemer, celledeling og omsætningen af aminosyrer. Folsyre findes i næsten alle fødevarer, men i grønne grøntsager, lever og bælgfrugter er mængden af folsyre særlig høj. Ved folsyremangel er der risiko for fødsel af børn med neuralrørsdefekter.

Rygning

Det er veldokumenteret at rygning har en skadelig virkning på forplantningsevnen. Kvinder, der ryger, mister flere æg, de kommer tidligere i overgangsalderen, og de har en større risiko for spontane aborter.

Hvor stor betydning rygning har, afhænger af hvor meget en person ryger.
Der ses en påvirkning hos kvinder, der ryger en halv pakke cigaretter om dagen. 

Hvis man stopper med at ryge, bliver nedgangen af fertiliteten den samme, som hvis man ikke røg. Det betyder dog ikke, at man får de "tabte" æg tilbage, men at de ikke går til grunde så hurtigt som ved rygning.

Rygning påvirker også sædkvaliteten hos mænd, hvor især bevægeligheden og koncentrationen af sædceller falder i takt med, at mængden af cigaretter øges. Ligesom hos kvinder bliver det normalt, når man stopper med at ryge.

Alkohol

Risikoen for manglende ægløsning og menstruation er større hos kvinder med et stort dagligt alkoholforbrug sammenlignet med kvinder, der har et mindre forbrug af alkohol. Manglende ægløsning og menstruation gør, at det kan blive svært at blive gravid. Undersøgelser viser, at kvinder, der drikker mere end 14 genstande om ugen er næsten dobbelt så lang tid om at blive gravide som kvinder, der drikker under 14 genstande ugentligt. Det er dog svært helt præcist at sige, hvor stor effekt alkohol har på forplantningsevnen, da der er mange andre faktorer, som kommer i spil.
Det er ligeledes velkendt, at mænd med et stort dagligt forbrug har øget risiko for nedsat sædkvalitet.
I og med at der endnu ikke er klare resultater omkring, hvilken effekt alkohol har på frugtbarheden, udover den længere ventetid, rådes kvinder og mænd, der ønsker børn, til at have et beskedent til moderat alkohol forbrug.

Det er velkendt, at et dagligt forbrug af alkohol under selve graviditeten øger risikoen for kromosomskader hos fostret og risikoen for spontane aborter.

Overvægt eller undervægt

Det er vist, at overvægt nedsætter hyppigheden af ægløsninger (BMI over 25) og undervægt (BMI under 18) kan føre til manglende menstruation. Begge dele kan medføre, at det tager længere tid at blive gravid.

Hvis kvinden taber de overflødige kilo, normaliseres hyppigheden af ægløsning. Det samme gælder for kvinder, der er svært undervægtige, hvis de tager de manglende kilo på.

Flere undersøgelser tyder på, at meget overvægtige mænd har nedsat sædkvalitet.

Koffein

I gennemsnit drikker danskerne ca. 4 kopper kaffe dagligt. En kop kaffe indeholder i gennemsnit 100 mg koffein. Koffein findes bl.a. også i te (45 mg pr. kop), cola (50 mg pr. kop) og i mørk chokolade (100 mg pr. 100g).

Videnskabelige studier har påvist, at et koffeinindtag på over 500 mg. dagligt (ca. 5 kopper kaffe), kan nedsætte forplantningsevnen. Ventetiden til graviditet øges, og graviditetschancen i en given cyklus kan falde. Koffein øger måske også risikoen for spontan abort i det første trimester.

Hormonforstyrrende stoffer og miljømæssige påvirkninger

Igennem vores tilværelse udsættes vi alle for miljøstoffer, der kan have konsekvenser for vores sundhed. Der har de sidste ti år været stor diskussion om hormonforstyrrende stoffers effekt på fertiliteten.

Det har været diskuteret, hvorvidt danske mænds faldende sædkvalitet kan skyldes miljømæssige påvirkninger. Derudover er der mistanke om, at miljø-faktorer har betydning for, hvor lang tid der går inden graviditet opnås.

Hvor stor en del af infertilitet i befolkningen kan tilskrives miljømæssige påvirkninger, vides derfor endnu ikke. Der er dog forskning, der tyder på, at den vestlige livsstil kan have en betydning for utilstrækkelig udvikling af testikler samt risiko for udvikling af testikelkræft.

Det, som man selv kan gøre, er at prøve at undgå unødig eksponering. F.eks. undgå at drikke vand af plastikflasker, da de indeholder phtalater, der er hormonforstyrrende. Det er dog umuligt helt at undgå disse stoffer, da de findes i mange produkter, vi anvender i vores hverdag.