- Massage kan virke afslappende og smertelindrende
- Massage skaber god kontakt mellem dig og den, der masserer
- Massage giver ingen bivirkninger
Hvem kan benytte massage?
Alle kan benytte sig af massage. Fødende, der har brug for at koncentrere sig om veerne og bliver forstyrret af berøringen har ingen gavn af massage.
Hvordan foregår det?
Det er jordemoderen eller din mand, der masserer dig. Man kan ikke på forhånd sige, at en bestemt måde at massere på er bedst. Nogle kvinder har gavn af let berøring, andre af kraftigere massage over lænden. Den enkelte fødende finder sammen med sin mand eller jordemoderen frem til, hvad der er mest behageligt for hende.