Det tager ca. 10-15 minutter at lægge en epidural.
Du kan enten sidde op med krum ryg eller ligge ned på siden. Lægen og jordemoderen hjælper dig og fortæller dig hele tiden, hvad der skal ske. Når lægen skal stikke dig i ryggen, er det vigtigt, at du sidder eller ligger helt stille.

Først vasker og lokalbedøver lægen det område på ryggen, hvor epiduralen skal lægges. Når lokalbedøvelsen virker, stikker lægen en nål ind i ryggen på dig.
Gennem nålen fører lægen en millimetertynd plastikslange ind til det sted, hvor smertenerverne sidder. Derefter fjerner lægen nålen. Plastikslangen bliver liggende og bliver brugt til at give lokalbedøvelsen. Det foregår automatisk ved hjælp af en lille pumpe.

Lokalbedøvelsen består af en blanding af et lokalbedøvende middel og et morfinlignende stof. De to slags medicin forstærker hinandens virkning, derfor kan man nøjes med en stærk fortyndet blanding og dermed mindske risikoen for bivirkninger.

For at sikre, at dit barn har det godt, kontrollerer jordemoderen dine veer og barnets hjertelyd. Det foregår ved hjælp af et såkaldt CTG-apparat.

Hvor mange fødende får epidural?

30 % af de fødende på Rigshospitalet får lagt en epidural.

Hvordan føles det at få lagt en epidural?

At få lagt drop i armen føles som at få taget en blodprøve. Når lægen lokalbedøver dig på ryggen, spænder det lidt. Når epiduralen bliver lagt, gør det ikke ondt, men det kan føles ubehageligt.

Hvor lang tid går der, inden epiduralen virker?

Fra bedøvelsen er sprøjtet ind, og til den virker, går der ca. 10-15 minutter.
Når epiduralen giver den ønskede virkning, forlader narkoselægen fødestuen, og jordemoderen bliver hos dig.

Hvor godt virker en epidural?

Når epiduralen virker, kan du ikke længere mærke veerne.
De fleste kvinder oplever en sovende eller prikkende fornemmelse på mave og lår. En epidural virker bedst på de smerter, der kommer fra livmoderen og i mindre grad på de smerter, der skyldes udspiling af bækkenbunden og skeden under den sidste del af fødslen.

Er der nogle bivirkninger?

Epiduralen kan bevirke, at blodtrykket falder lidt. Det kan vi behandle med medicin.

Problemer med vandladning

Epiduralen kan bevirke, at det er sværere at mærke, hvornår blæren er fuld. Jordemoderen sørger for, at du kommer af med vandet med regelmæssige mellemrum. Hvis du ikke selv kan lade vandet, tømmer jordemoderen din blære med et kateter.

Hudkløe

Det morfinlignende stof, der gives sammen med lokalbedøvelsen, kan give gener i form af hudkløe. Det generer dog sjældent så meget, at det skal behandles. Hudkløen fortager sig, når epiduralen fjernes.

Feber

En epidural kan give feber, typisk 2 til 5 timer efter at den er lagt. Risikoen for feber er ca. 24 %, mod 6 % hos dem, der ikke har fået en epidural. Man ved ikke, hvorfor der er en øget tendens til feber. Feberen føles sjældent generende og er uden betydning for dig eller dit barn. Feberen kan betyde at du vil få tilbudt penicillin.

Fødslen varer længere

Kvinder, der vælger en epidural, kan være længere tid om at åbne sig og at presse barnet ud.

Hovedpine

En epidural kan give hovedpine i løbet af de første dage efter fødslen. Risikoen for at få hovedpine er 1-2 %. Hovedpinen opstår, fordi lægen ved et uheld er kommet til at stikke igennem rygmarvshinden. Hovedpinen kommer, når man rejser sig op og forsvinder, når man lægger sig ned. Hovedpinen skal behandles af en narkoselæge, ellers forsvinder den først efter flere uger. Behandlingen består i, at lægen sprøjter en lille mængde af dit eget blod ind ved rygmarvshinden.

Ikke større risiko for kejsersnit

Der er ikke større risiko for kejsersnit blandt de kvinder, der får en epidural.