Geners profilering under graviditet hos kvinder med leddegigt (RA-studiet)

RA-studiet er et amerikansk-dansk forskningssamarbejde​​​

​​​​​

Genekspression

 Under graviditet oplever op mod 75 % af kvinder med leddegigt en nedgang i sygdomsaktiviteten. Desværre oplever de fleste en opblussen efter fødslen. Dette forskningsprojekt er den første undersøgelse, der vil kunne belyse på hvilken måde og hvilke gener, der er involveret i forbedringen af sygdommen under graviditet.

Ved at undersøge, hvorledes generne kommer til udtryk i løbet af graviditeten, kan der opnås en forståelse af den naturlige fysiologiske forbedring. Dette er endnu ikke blevet undersøgt grundigt. Vi vil muligvis kunne afsløre nye bio-markører og derved opnå vigtig viden, der kan anvendes i udvikling af forbedret medicinsk behandling.

De specifikke mål og metoder for projektet er:

1) fra Danbio-registret over patienter med gigtsygdomme og ad andre kanaler at inkludere 100 kvinder med leddegigt mellem 18 og 42 år gamle og som planlægger at blive gravide. Vi vil tillige inkludere 20 raske kvinder, der matcher kvinderne med leddegigt mht. alder. Vi vil følge alle deltagere fremadrettet fra før graviditeten, gennem graviditeten og til et år efter fødslen,

2) at indsamle detaljerede kliniske data og blodprøver ved hver kontakt og dokumentere ændringer i sygdomsaktiviteten. Blodprøver, der viser inflammations niveauer, vil blive brugt i beregning af et særligt pointsystem, som er velgennemtestet, og som udtrykker sygdomsaktiviteten,

3) at udføre analyser af genernes profilering/DNA/RNA (genekspression) på blodprøver, indsamlet ved hvert fremmøde for at få et samlet overblik over leddegigt-kvinders og kontrol-kvinders genekspressions profiler. Vi kan derved udarbejde en liste over mulige gener, som influerer på sygdomsaktiviteten. Dataanalyser vil blive udført ved hjælp af statistiske værktøjer, der er relevante for data, som er indsamlet over tid, og vi vil tage højde for udefra kommende faktorer, der kan påvirke analyserne. Vi vil sammenligne genekspressions profiler hos kvinder på forskellige tidspunkter i graviditeten og efter fødslen, ligesom vi vil foretage sammenligninger mellem kvinder, der opnår en forbedring i leddegigten med kvinder, der ikke får forbedring, samt kvinder der får tilbagefald.​


Engelsk version

For yderligere information, kontakt:
kontakt@RApregnancy.org



 

Redaktør