Vibeke Zoffmann har udviklet metoden i sit ph.d.-projekt fra 2004 med udgangspunkt i vanskelig diabetesomsorg, baseret på empirisk og teoretisk evidens. Hun har sidenhen arbejdet med at tilpasse GEB til en lang række kroniske eller langvarige tilstande, psykiske såvel som somatiske, herunder også tilstande, der oprindeligt er startet akut. Om sin afhandling skriver hun følgende:
Denne afhandling er baseret på undersøgelser udført i Danmark på Aarhus Universitet og Universitetshospital mellem 1996 og 2004. Den allerførste idé til projektet fik jeg i 1985 under mine studier på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Aarhus. Det skete, da jeg blev præsenteret for Imogene King's model for interaktiv problemløsning. I samme øjeblik var jeg bevidst om, at en idé var født og ville tage form. Først i 1996 gav ideen sig imidlertid udslag i empirisk forskning.
Den centrale idé i min afhandling var at studere behovet for nye metoder i relationel problemløsning og ikke mindst at udvikle den metode, der så ud til at være behov for.
Min beslutning om at vælge diabetes som kontekst for undersøgelsen var, at man i diabetesplejen i forvejen var kommet langt. Det var et avanceret område, der længe havde været kendt for at anvende et avanceret syn på patientinvolvering.
Da jeg efter første del af undersøgelsen spurgte sygeplejerskerne, hvad det sværeste område var, nævnte de uden tøven samspillet med patienter med type 1 diabetes, som trods vedvarende anstrengelser ikke opnåede en tilfredsstillende diabetesregulering.
Metodeudviklingen kom således til at foregå i det avancerede diabetesområdes sværeste samspil, samspillet med patienter, der kæmpede med at opnå et godt liv med type 1 diabetes. Patienterne, der skulle håndtere denne sygdom, var lille i antal men stor i de evindelige udfordringer, de dagligt mødte.
Takket være, at patienter, sygeplejersker, læger og diætister inden for dette krævende område var villige til at give indblik i deres sværeste udfordringer, kunne jeg afdække nogle mønstre, som ikke kun var gældende hos dem, men faktisk var gældende på tværs af svære samspil mellem patienter og sundhedsprofessionelle. Dette dannede grundlaget for GEB's udformning og anvendelighed, særligt i svære sammenhænge.