Årsager til barnløshed

​​

Hvis både manden og kvinde er sunde og raske, er der normalt ikke nogen grund til at blive undersøgt, før der er gået op mod 2 år, uden at kvinden er blevet gravid. Der kan være mange forskellige grunde til, at par, der ønsker sig et barn, må vente længe og måske forgæves. Hos omkring 10 % af de ufrivilligt barnløse par kan man ikke finde noget unormalt hverken hos kvinden eller manden.

Både manden og kvinden skal undersøges inden et par kan komme i gang med behandling for barnløshed, for der er lige stor sandsynlighed for, at årsagen til barnløsheden kan henføres til manden, kvinden eller dem begge. ​

De mest almindelige kendte årsager til ufrivillig barnløshed


Hos kvinden:

  • aflukkede eller forsnævrede æggeledere (fx pga. tidligere underlivsbetændelse)
  • sammenvoksninger i bughulen omkring æggelederne og æggestokkene
  • (fx pga. tidligere underlivsbetændelse eller blindtarmsbetændelse)
  • manglende ægløsning eller ægløsningsforstyrrelser
  • (f.eks. cyklus på mere end 35 dage)
  • endometriose (en særlig tilstand med kroniske smerter i underlivet)
  • kombinationer af årsager

Hos manden:

  • tidligere sygdomme i testiklerne eller i pungen enten som barn eller voksen
  • betændelser og infektioner i testiklerne (fx ved fåresyge i voksen alder)
  • hvis testiklerne først kom på plads i pungen i løbet af skolealderen
  • kombinationer af årsager

Redaktør