For fagfolk

​Her finder du information om henvisningsprocedurer og retningslinjer for behandling.

​​​​​​

Henvisning af patienter til Enheden for Gentagne Graviditetstab skal ske elektronisk.

Selve henvisningen skal indeholde følgende:
NB: Henvisningen vil blive administrativt afvist ved mangler
  1. Oplysning om alle kvindens graviditeter og deres udfald i kronologisk rækkefølge; Fødsler, spontane aborter, provokerede aborter, ekstrauterine graviditeter, biokemiske graviditeter, PUL
  2. Oplysning om hvorvidt graviditeterne er med samme partner eller med forskellige
  3. Svar på undersøgelse af uterinkavitet (livmoderhulen) ved enten HSG, HSU (HSU Jylland) eller hysteroskopi. Vi foretrækker undersøgelserne ved HSG eller hysteroskopi
  4. Svar på karyotype (kromosomanalyse) på både kvinden og hendes partner, hvis man ikke er bosat i Region Hovedstaden

Henvisningsregler

Enheden for Gentagne Graviditetstab tilbyder udredning og behandling af kvinder med gentagne graviditetstab, defineret som:

  • 3 på hinanden følgende graviditetstab før 22. uge eller
  • 2 på hinanden følgende graviditetstab, hvor der er set levende foster ved nakkefoldskanning. 

Generelle retningslinjer for udredning og behandling

  • Vi starter ikke udredning og behandling af kvinder, der er fyldt 40
  • Af hensyn til kvindes helbred tilbyder vi ikke immunglobulin ved BMI højere end eller lig 30
  • Vi udreder og behandler ikke par med 2 fælles børn

Karyotype/Kromosomanalyse (kromosomanalyse/Karyotype)

Der er følgende muligheder:

  1. ​Rigshospitalets kromosomlaboratorium
    Tlf.  3545 4051

  2. Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby 
    Tlf. 89 49 92 10 

  3. Odense Universitetshospital, Klinisk Genetisk Afdeling
    Tlf. 6541 1725

  4. Vejle Klinisk Genetisk Afdeling
    Tlf 7940 6555

  5. KPLL tager blodprøven og sender den til analyse på Kennedy Centret

  6. Patienter kan henvises til det lokale sygehus' klinisk biokemiske afdeling.
    Husk følgende:
    Blodprøven skal tages i et Lithium Heparinglas uden gel.
    Prøven må ikke centrifugeres​.

Redaktør