Simulationstræning for ansatte i Obstetrisk Klinik og Anæstesi- og Operationsklinikken i JMC

S​imulationstræning om​ den tværfaglige og  indsats i akutte situationer i Obstetrisk Klinik og Anæstesi- og Operationsklinikken i Juliane Marie Centret.​

​​​​​​​​​

Det overordnede formål var at optimere fødendes akutte forløb ved at bedre den tværfaglige og tværspeciale indsats i akutte situationer. 

Projektet havde​ fokus på obstetriske patienters akutte forløb og den tværfaglige og tværspeciale indsats i akutte situationer i Obstetrisk Klinik og Anæstesi- og Operationsklinikken i Juliane Marie Centret. Fællestræning og forskning i uddannelsesprojekter er en del af JMC's Strategi 2020​.

​Simulation - in situ eller off site? ​

Simulation som træningsmetode har vundet indpas mange steder i sundhedssektoren. Men vi ved fortsat begrænset om, hvad der skaber størst læring? Et spørgsmål har været om simulation i et træningsrum (off site simulation) eller simulation på det rigtige sted som fx fødestuen eller operationsstuen (in situ simulation) skaber størst læring?

Mange publikationer har argumenteret for in situ simulation, men der har aldrig været gennemført lodtræningsstudier (randomisering) for at afdække, hvad stedet for simulation betyder for læring, motivation og andre aspekter.

I et nyligt afsluttet og publiceret forskningsprojekt fra JMC dokumenteres det i to publikationer at der ikke er forskel i udbyttet af træningen in situ og off site, når træningen og udbyttet blev vurderet på individ- og teamniveau. Til gengæld gav in situ simulation større læring på organisationsniveau med flere forbedringsforslag til fx praktiske ændringer, ændringer i arbejdsgange og guidelines.

Ud fra projektet konkluderes derfor, at det sted vi gennemfører simulation er underordnet, og vi kan sagtens træne i et træningsrum, men indimellem bør man gennemføre in situ simulation for at "få ryddet op" og få bidrag til organisationsændringer og forbedringer. Et projekt som dette bør dog afprøves i andre specialer blandt andre slags sundhedsfaglige medarbejdere for at vurdere om konklusionerne er de samme.

Det overordnede formål var at optimere fødendes akutte forløb ved at bedre den tværfaglige og tværspeciale indsats i akutte situationer. I projektet deltog 100 medarbejdere fra både Obstetrisk Klinik og Anæstesi- og Operationsklinikken i JMC. Deltagerne var jordemødre og afdelingsjordemødre, social- og sundhedsassistenter, operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker, speciallæger og uddannelseslæger fra gynækologi-obstetrik og anæstesi, og de gennemførte tværfaglig simulation fordelt over 10 hele træningsdage indenfor 3 måneder.

Deltagerne blev ved lodtrækning (randomisering) planlagt til at deltage i simulation med fødefantomer og scenarier i to forskellige omgivelser. En gruppe på den rigtige fødestue og operationsstue (in situ simulation). Den anden gruppe i særligt indrettede træningsrum der skulle ligne en fødestue og en operationsstue (off site simulation). Efter det randomiserede forøg indgik 25 af deltagerne i 4 fokusgrupper om oplevelser ved den simulationsbaserede træning, som blev gennemført i samarbejde med to antropologer. 

Projektet er netop er publiceret i to publikationer i BMJ Open

Projektet fik en pris "The AMEE Research Paper Award" for "Excellence in Medical Education Research" ved en præsentation ved AMEE (Association of Medical Education in Europe) september 2015 i Glasgow.

Læs mere om projektet

Kort om projektet

Information og samtykke

Projektet er godkendt af Videnskabsetisk Komite Region Hovedstaden (VEK) og Datatilsynet.

Kontaktoplysninger

Projektansvarlig: 
Jette Led Sørensen, uddannelsesansvarlig overlæge
E-mail: jette.led.soerensen@regionh.dk 
Telefon: 35458901/ 26711484

Kontaktperson:
Pernille Langhoff-Roos, uddannelsesansvarlig jordemoder 
E-mail: pernille.langhoff-roos@regionh.dk
Telefon: 35453515/41438286

Til deltagere

Eksempel på det program der indgik på træningsdagene
Program for træningsdage kl 8-16 

I forbindelse med projektet med udarbejdet fælles VIP, dvs. fælles kliniske retningslinjer for Obstetrisk Klinik og Anæstesi- og Operationsklinikken, om de emner som indgik i træningsdagene: 

Simulationstræningen for ansatte i Obstetrisk Klinik og Anæstesi- og Operationsklinikken i JMC blev gennemført på 10 træningsdage med i alt 97 deltagere efterfulgt af et kvalitativt studie.  

I forlængelse af simulationstræningen gennemfører vi gruppeinterview i fokusgrupper for at få mere viden om deltagernes oplevelser af simulationsbaseret træning.

Redaktør