Enhed for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning's funktion og formål​

Lille dreng, der er under behandling, kigger ud af vinduet

​​

Enhedens formål og funktion er at behandle psykiske reaktioner og vejlede om sociale forhold i forbindelse med alvorlig sygdom og sjældne lidelser. Vores viden formidles og kvalificeres løbende igennem forskning, med det formål at styrke den psykosociale indsats.
 

Psykologi

Psykologens opgave er at støtte patienten og de pårørende i at håndtere de ændrede livsvilkår, som et indlæggelses- og behandlingsforløb kan føre med sig. Den psykologiske indsats har fokus på samtaleterapi; testninger; supervision m.m.

Pædagogik

Den pædagogiske indsats har til formål at støtte barnet og de pårørende i sikring af barnets sociale udvikling og evne til at mestre de begrænsninger og udfordringer, som et indlæggelses- og behandlingsforløb kan føre med sig. Den pædagogiske indsats foregår primært ved sociale aktiviteter i legestuen på afdelingen eller ved besøg på stuerne.

Socialrådgivning

Et indlæggelses- og behandlingsforløb medfører ofte en række ændrede økonomiske og praktiske forhold. Socialrådgiveren kan hjælpe med at give et indblik i, hvilke støttemuligheder der findes på hospitalet og i kommunen. Socialrådgiveren kan ud over råd og vejledning også hjælpe med at udfærdige ansøgninger; indkalde til samarbejdsmøder m.m.

Det er plejepersonalet på den afdeling man er tilknyttet, der kan henvise til samtale med psykolog og socialrådgiver. Den pædagogiske indsats er integreret på sengeafsnittene.


Redaktør