Om Enhed for Kirurgisk Patofysiologi

​Rigshospitalets Enhed for Kirurgisk Patofysiologi er forankret i Juliane Marie Centeret. Enheden igangsætter og koordinerer aktiviteter til forbedring af det perioperative forløb, som indbefatter præ-, intra- og postoperative faktorer. 

​​​​​

​Enhedens funktion er karakteriseret ved at være multidisciplinær og multinationalt samt ved at implementere de opnåede forskningsresultater i klinisk praksis. Dette sker i multicentersamarbejde med både kirurger, anæstesiologer, sygeplejersker og fysioterapeuter.

Forskningen fokuserer bl.a. på kirurgisk patofysiologi og smertebehandling. ​

Accelererede Patientforløb i fokus

Enhed for Kirurgisk Patofysiologi blev etableret i 2004 med det formål at videreudvikle konceptet ”Accelererede operationsforløb” som professor Henrik Kehlet har udviklet.

Målet var at optimere af de enkelte komponenter (smerte, minimal invasiv kirurgi, farmakologisk stressreduktion, væsketerapi, perioperative behandlingsprincipper og rehabilitering) og herudfra facilitere implementering på national og international basis gennem videnskabelig dokumentation af de opnåede resultater. 

Konceptet ”Accelererede operationsforløb” har fået stor opmærksomhed og betydning såvel nationalt som internationalt ved den dokumenterede positive effekt gennem reduktion af hospitaliseringsbehov, medicinske komplikationer og rekonvalescens og dermed udgørende en unik kombination af øget kvalitet og samtidig besparelse.

Kroniske postoperative smerter

Enhedens andet indsatsområde er ”kroniske postoperative smerter”, hvor forskningen har haft betydelig international indflydelse. 

Dels ved at illustrere problemets omfang fra store nationale undersøgelser ved brok-, lunge- og brystkræftkirurgi og dels ved at afklare risikofaktorer gennem prospektive undersøgelser for derved for første gang at bidrage til fremtidig rational strategi for profylakse og behandling.

Lundbeckfond Center for fast-track hofte- og knæalloplastik

Endelig forestår Enheden den videnskabelige styring og sekretariatsfunktion af Lundbeckfond Center for fast-track hofte- og knæalloplastik

Forskning

Enhed for Kirurgisk Patofysiologi forsker i accelererede patientforløb og smertebehandling. Forskningen er blandt andet støttet af Lundbeckfonden, EU og Kræftens Bekæmpelse.

Forskningsresultaterne publiceres i videnskabelige tidsskrifter og i doktor- og ph.d. afhandlinger. En opdateret oversigt over videnskabelige publikationer siden 2010 kan ses på Regi​onens hjemmeside.​

PhD afhandlinger:

2010
Kristensen, M. T. Hip fractures. Functional assessments and factors influencing in-hospital outcome, a physiotherapeutic perspective.

2011
Gärtner, R. Early recovery and chronic sequelae after treatment for breast cancer.

2012
Krenk, L. Postoperative cognitive decline after fast-track hip and knee arthroplasty

2013
Jakobsen, T. L. Progressive strength training commenced early after fast-track total knee arthroplasty: Feasibility and effect.

Lunn, T. H. High-dose glucocorticoid to improve postoperative recovery in total hip and knee arthroplasty.

Wildgaard, K. The post-thoracotomy pain syndrome - epidemiological, psychophysical and social consequences.

2014
Andersen, K.G. Treatment related risk factors for the development of persistent pain after breast cancer treatment.

Bischoff, J. M. Management of persistent inguinal postherniorrhaphy pain: Pharmacological and surgical aspects.​

Jans, Ø. Orthostatic intolerance during early mobilization after major surgery.​

2015
​Lindberg-Larsen, M. Early morbidity after bilateral and revision hip and knee arthroplasty in Denmark.

Specht, K. Fast-track hip and knee arthroplasty-: its nursing organisation and the patient perspective.  

2016
Bjerregaard, L. S. Postoperative urinary retention in fast-track total hip and knee arthroplasty.

Wijayasinghe, N. The role of ultrasound guided peripheral nerve blockade for the diagnosis and management of persistent inguinal postherniorrhaphy pain and persistent pain after breast cancer surgery.

2017
Gylvin, S. H. Psychiatric disorder and psychopharmacological treatment as risk factors for postoperative morbidity in fast-track total hip and knee arthroplasty.

2018
Lindberg-Larsen, V. O. The effect of preoperative glucocorticoid on physiological responses to fast-track hip and knee arthroplasty.



Disputatser:

2010
Basse, L. Multimodal rehabilitation after colonic resection: A clinical pathway to improve outcome.

Bay-Nielsen, M. Dansk Herniedatabase -en klinisk database til forbedring og monitorering af kirurgisk praksis på landsplan.

2011
Foss, N. B. Perioperative care of hip fracture patients

2012
Husted, H. Fast-track hip and knee arthroplasty: clinical and organizational aspects.

2013
Aasvang, E. K. Clinical and neuropsychological characterization of persistent postherniotomy pain

2015
Bund​gaard-Nielsen, M. Perioperative individualized goal-directed fluid therapy. Methodological and clinical aspects.​

2016

Andersen, L. Ø. High-volume local infiltration analgesia in hip and knee arthroplasty​.

2018
Lunn, T. H. Postoperative pain management in total hip and knee replacement.



Redaktør