Reaktioner efter et seksuelt overgreb

Et seksuelt overgreb er en alvorlig, og for nogle traumatiserende hændelse, og det er derfor normalt, at der kommer psykiske og fysiske reaktioner bagefter. Reaktionerne kan være forskellige fra person til person. Du kan her læse om nogle af de reaktioner, man kan have, når man har været udsat for et seksuelt overgreb. 

​​​​

​Det kan ske for alle
Billedet på et seksuelt overgreb er for de fleste den ukendte mand, der springer frem fra en busk. Sådan sker et overgreb også for nogle, men for andre er det sket anderledes.

Gerningsmanden kan for eksempel være en, du lige har mødt, en bekendt, eller en du kender rigtig godt. Overgrebet kan være sket hjemme hos dig selv, hos gerningsmanden, hos venner, til en fest, på et toilet, et diskotek, i en taxa eller et helt andet sted.

Der er tale om et seksuelt overgreb, når en person vil tvinge en anden til noget seksuelt, man ikke ønsker at deltage i, uanset om det lykkes eller ej, og uanset om det er en, du ikke kender eller kender, og uanset hvor det er sket.


Hvordan kunne det ske?
Mange føler, at de selv har ansvaret for det, der skete, endda at det var deres egen skyld. Har man været udsat for et overgreb, spørger man derfor ofte sig selv: Hvad kunne jeg have gjort anderledes? - Hvorfor lige mig? - Hvorfor sagde jeg ikke fra? - Lagde jeg selv op til ham?

Sådan kan du tænke, hvis du f.eks. har været fuld, har talt med gerningsmanden, har flirtet med ham, har sagt ja til at danse, eller er gået med ham hjem.

Mennesker er vant til, at have indflydelse på hvad der sker med dem, og pludselig har du befundet dig i en situation, hvor en anden har bestemt over dig. Tankerne om dit eget ansvar er et forsøg på at finde en forklaring på det, der skete. Det betyder imidlertid ikke, at du hverken kunne eller skulle have gjort noget anderledes i situationen.


At gøre modstand
De fleste har forestillet sig, at de ville løbe væk, råbe op, slå eller sparke, hvis de blev overfaldet eller forulempet. Det lykkes for nogen. Men mange gør slet ikke den modstand, som de havde forestillet sig. Derfor kan man føle, at det er ens eget ansvar.

Et overgreb kommer oftest uventet og overrumplende. Måske bliver du bange og er derfor ikke i stand til at gøre det, du ville gøre, hvis du havde kontrol over situationen og dig selv. Det kan også være, at du vurderer, at overmagten, i situationen er for stor, så du vælger ikke at gøre noget, fordi du ellers vil udsætte dig selv eller andre for endnu større fare. Det kan have været det sikreste for dig ikke at have gjort gøre modstand.


Det opleves uvirkeligt
Det kan tage tid at forstå, at det, som virkede utænkeligt, faktisk skete. Du husker det måske, som var det en film, samtidig med at enkelte dele af overgrebet bliver ved med at dukke op i dine tanker. Måske som et billede, en lugt, en lyd eller en følelse. På den måde kan overgrebet på samme tid føles uvirkeligt og være pinagtigt nærværende.


Du føler dig forandret
Mange fortæller, at de føler, at alle må kunne se på dem, hvad der er sket. Efter overgrebet kan du have det anderledes, end du plejer. Det kan føles som om forskrækkelsen stadig sidder i kroppen. Du kan have svært ved at koncentrere dig, føler dig anspændt, får kvalme, ondt i maven, have svært ved at sove og få mareridt. Du kan blive irritabel og vred over småting, græde meget og på helt uventede tidspunkter. Du kan opleve, at du ikke kan overskue ting, du ellers har haft nemt ved, f.eks. at lave mad, læse lektier og gå til fest. Du kan således miste lysten til at gøre, hvad du ellers kan lide.

Efter overgrebet kan du også blive bange for ting, du ikke før har været bange for, f.eks. folk der går bag dig på gaden, lyde, mørke, at være alene hjemme og at lægge dig til at sove. Du kan også blive i tvivl om, hvem du nu kan stole på.

Oplevelserne kan for nogle være så voldsomme, at de ikke kan genkende sig selv. De tror, at de er ved at miste kontrol over sig selv. Det skyldes, at de er bragt ud af ligevægt, og det er ikke en unormal tilstand efter et overgreb.

Denne tilstand er kun midlertidig, forbigående og kan opleves meget forskellig fra person til person.


Hvor længe varer det?
Dagligdagen kan for en tid blive svær at håndtere, og du kan blive bange for, at du aldrig får det bedre igen. Men det gør du. De ubehagelige følelser og tanker vil variere både i styrke og varighed. Nogle oplever, at de forsvinder hurtigt, andre slås med dem i længere tid, og for nogle kommer det i bølger.

Nogle kan i en periode efter overgrebet have det så svært, at de har brug for at holde helt eller delvis fri fra arbejde og studier. Andre genoptager i løbet af nogle få dage deres vante dagligliv.


Hvordan passer du på dig selv?
Hvis du er chokeret og bange, gælder det om at passe på dig selv og være opmærksom på hvad du har lyst til, og ikke har lyst til. Det kan i en periode være meget anderledes, end hvad du er vant til. Du kan f.eks. have behov for, at trække dig tilbage og være sammen med få mennesker, eller du kan have behov for at være omgivet af mange mennesker.

Hvis du er ude af balance, kan du have brug for at have mere kontrol over tingene end ellers. Derfor bør du undgå at bringe dig i uoverskuelige situationer, eller udsætte dig for situationer hvor du bliver stresset eller bange.

Hvis du på den anden side helt isolerer dig, eller gang på gang beskæftiger dig med, hvordan du har det, kan overgrebet komme til at fylde for meget i dit liv. Det kan gøre det svært at vende tilbage til dit almindelige liv. Men du skal heller ikke tvinge dig selv til at gøre alt, som du plejede. Hvis du f.eks. er blevet bange for mørke, er det ikke tegn på svaghed at have lyset tændt, når du skal sove.


At tale med andre
Når man har været udsat for et seksuelt overgreb, kan det være svært at fortælle, hvad der er sket. Nogle synes det er pinligt eller er bange for, hvordan andre vil reagere.

Men det er vigtigt, at du taler med nogen. Det kan lette at fortælle, hvordan du har det.

For de fleste er det mest trygt at tale med deres familie og nærmeste venner. Du skal vælge, hvem du helst vil tale med og huske, at du ikke behøver gå i detaljer. Du kan nogle gange nøjes med at fortælle, at du har været udsat for et overgreb. Derved får du også forklaret andre, hvorfor du måske virker anderledes, end du plejer.


Omgivelsernes reaktioner
Reaktionerne fra ens omgivelser kan være forskellige og uventede – både i positiv og negativ retning. Du kan møde forståelse og opbakning fra nogle, du ikke havde regnet med. Andre kan reagere uforstående eller selv blive meget berørte.

De fleste vil nu gerne hjælpe, men kan være usikre på, om de gør det rigtige. Derfor kan du opleve, at nogle gør for meget og andre for lidt. Det kan være vanskeligt at håndtere i en periode, hvor du har brug for hjælp og ikke har overskud til at forstå de andres situation.


Seksualitet
Nogle har i tiden efter overgrebet slet ikke lyst til sex, andre kan have lyst, men vil gerne tage det stille og roligt og gå forsigtigt frem. Det kan være, at du ikke oplever de store forandringer. Dette er også normalt. Der findes ingen rigtig måde at gøre tingene på, kun at du gør dem i dit eget tempo.

Hvis du har en partner, kan det være en god idé, at du fortæller om, hvordan du har det.

Det kan være vigtigt at fortælle, at det er situationen, ikke partneren, der er grunden til forandringerne. Sammen kan I måske tale om hvad, I begge føler, er det rigtige at gøre. 

Redaktør