Psyko-social behandling

​​For at sikre, at Børneteamet har en helhedsorienteret opfattelse af barnets situation, er der et tæt samarbejde mellem psykologen og socialrådgiveren. 

​​​​

Behandlingsindsatse​n er fordelt således, at socialrådgiveren parallelt med den psykologiske behandlingsindsats til barnet yder krisehjælp til forældrene og rådgiver om barnets reaktioner og behov.
At blive troet på, og at de nære familiemedlemmer forstår og anerkender ens tanker, følelser og reaktioner er vigtigt for barnet. Mange børn har holdt det seksuelle overgreb hemmeligt over længere tid grundet angst for omgivelsernes reaktioner og usikkerhed om, hvilke konsekvenser en afsløring kan få for familien.

De sideløbende sessioner med barn og forældre afsluttes med en fælles familiesamtale, der yderligere har til formål at styrke og genopbygge relationen, tillidsforholdet og tilknytningen mellem barnet og forældrene.

Psykolog

Børn, der har været udsat for seksuelt overgreb, eller hvor der er mistanke om overgreb, kan henvises til psykologbehandling i Børneteamet. ​

Såvel henvisninger fra professionelle som henvendelser fra forældre om behandling af barnet i Børneteamet bliver drøftet grundigt i det tværfaglige team. Dette gøres med henblik på at vurdere, hvad der vil være bedst for barnet set i relation til overgrebet, barnets beskyttelse og behandlingsbehov.   

Alle psykologiske behandlingsforløb tilrettelægges efter det enkelte barns behov, alder og køn, overgrebets karakter og omfang, barnets tanker og følelser, symptomer og psykiske problemer, familiens reaktioner og barnets relation til krænkeren. 

Omfang og varighed af behandlingen varierer og afhænger af barnets konstitution og behandlingsbehov. Psykologisk set lægges der vægt på at følge barnets eget tempo og bearbejdningsproces og på at støtte ikke-krænkende forældre til at gøre det samme. 

Målet med psykologbehandlingen

Målet med behandlingen er at hjælpe barnet til at få styr på de tanker og de følelser, som overgrebet og reaktionerne på afsløringen har skabt. Barnet støttes til at sætte ord på reaktioner og følelser på overgrebet i en form, der bekræfter, at følelserne er sunde og naturlige reaktioner på en unaturlig, forkert og forbudt handling begået mod barnet. 

Barnet skal skånes for retraumatisering, men har brug for, at psykologen kan "tåle" at høre om det seksuelle overgreb og kan "rumme" de følelser, det udløser. Seksuelle overgreb er ordløse og mange børn går længe med hemmeligheden uden at sætte ord på, uden at have vidner til, hvad de har været belastet af. 

Mange børn finder det skamfuldt at fortælle konkret og direkte om overgrebet. Derfor fokuseres der i  behandlingen mere på almene temaer og reaktioner i forbindelse med det seksuelle overgreb, således at barnet kan "spejle sig" i erfaringen om, hvordan andre børn, der har været udsat for overgreb, har reageret. 

Ingen psykologbehandling kan omgøre det skete, men via behandlingen kan der sikres en integration af det, der er sket på den måde, der er mindst ødelæggende for personlighedsudviklingen. En vigtig faktor i den forbindelse er, at skyld og ansvar skal placeres hos den voksne og ikke hos barnet. Børn påtager sig ofte skylden for det seksuelle overgreb og gør sig tanker om, hvad de har gjort forkert, hvad de kunne have gjort anderledes. 

Psykologbehandlingens sigte er at hjælpe barnet ud af disse "trængsler" via en håndfast konstatering af voksenansvaret samtidig med, at barnet føler sig taget alvorlig. Barnets selvopfattelse, selvtillid og selvværd skal styrkes og så vidt muligt genoprettes. 

Det er et primært behandlingsmål, at barnet efterhånden skal kunne tænke tilbage på det seksuelle overgreb, som den voksnes ansvar og ikke barnets skyld, med en god fast fornemmelsen af egne følelser i forhold til overgrebet samt med en overbevisning om, at overgrebet ikke længere har magt til at forhindre barnet i at få et godt liv. 

Barnets grænser er blevet overskredet og barnet er blevet berøvet sin naturlige "uskyld". Barnet har brug for igen at kunne mærke egne grænser og har brug for at genvinde kropslig integritet. 

Psykologisk set er det vigtigt at balancere mellem at være ekstra opmærksom på barnets udsathed og sårbarhed samtidig med ikke at bremse barnets udvikling via al for massiv overbeskyttelse. 

Behandlingsformen

Psykologisk "førstehjælp" er først og fremmest at kunne tage "hånd om" et barn, der er i krise. Afsløring af seksuelle overgreb mod børn udløser alvorlig krise- og traumereaktioner hos såvel barnet som de voksne, der har omsorgen for barnet.   

Psykologen kan nænsomt og omsorgsfuldt imødekomme de behov, barnet og familien har i tiden efter afsløringen eller mistanken. Psykologisk kan barnet betrygges, fordi Børneteamet – via et stort erfaringsgrundlag - kender til de tanker og følelser, som barnet tumler med, - og ikke mindst - er opmærksomme på de reaktioner, der udløses i barnets nære omgivelser. Der er tale om reaktioner, som barnet har frygtet, men også skal have hjælp til at forstå.   

De enkeltstående overgreb fra personer uden for familien, som voldtægt, behandles med fokus på traumet og de voldsomme reaktioner herpå. Overgreb indenfor familien, der har fundet sted over tid, behandles med vægt på relation, tillid til voksne, omsorgssvigt, tab og sorg samt de skader på barnets personlighed, som overgrebet har forvoldt.   

Psykologen hjælper barnet med at bearbejde de psykologiske konsekvenser af mistanken og  de psykologiske følgevirkninger af en oplevet krænkelse uanset om, der bliver et retsligt efterspil. Barnets behov for psykologisk behandling er uafhængig af det retslige forløb. Barnet og familien har brug for den behandlingsmæssige indsats uanset om bekymringen og mistanken kan bekræftes eller ej. Såvel de konstaterede overgreb som en ubekræftet mistanke belaster familien – ofte i alvorlig grad – især, når det drejer sig om små børn. Barnet har selvfølgelig ikke behov for psykolog- behandling i alle tilfælde, men barnet er afhængig  af samspillet med forældrene og reagerer kraftigt på det, der sker med deres omsorgspersoner. 

Barnets samlede situation har stor betydning for den psykologiske helingsproces. Den psykologiske udredning og vurdering i Børneteamet giver forudsætning for god faglig planlægning af den psykologiske behandling i teamet eller den hjælp og de støtteforanstaltninger, der skal tilbydes i familiens hjemkommune. 

Socialrådgiver/familieterapeut

Når børn udsættes for seksuelle overgreb, eller der opstår en mistanke herom, har det store konsekvenser for hele familien og ikke kun det udsatte barn. Derfor er rådgivning, krisehjælp og behandling til forældrene lige så vigtig, som behandling til barnet – dette er en vigtig del af Børneteamets fokus på barnets behov. ​

Afsløring af et seksuelt overgreb eller mistanke herom bevirker ofte krise og eller choktilstande hos forældrene, fordi det er vanskeligt at rumme traumet følelsesmæssigt. 

Den første tid efter afsløringen er derfor for forældre og pårørende meget belastende og er for mange præget af dyb foruroli­gelse, skyld og skam, fx over ikke at have kunnet beskytte sit barn. Tankerne om det, der er sket barnet, konsekvenserne af det og følelserne i forhold til barnet, kan opleves af forældrene som kaotiske og overvældende. 

Nogle forældre er desuden bekymrede for ikke at kunne beskytte barnet fremover, fx i tilfælde hvor barnet skal have kontakt med den formodede krænker under samvær. Disse reaktioner hos forældrene må anses for naturlige og forståelige, men de kan bevirke en forstyrrelse i relationen mellem barn og forældre, som ikke er hensigtsmæssig.

Socialrådgiveren arbejder familieterapeutisk i forhold til de forskellige relationer i familien, hvor tilknytningen og kontakten er forstyrret som følge af afsløring af det seksuelle. Målet med forældrebehandlingen er at rådgive om barnets reaktioner og behov for omsorg og forståelse samt yde den terapeutiske indsats til forældrene eller andre nære omsorgspersoner, der er nødvendig for at genetablere forældrenes funktionsniveau og genskabe ro og overensstemmelse og tryg tilknytning i familien.


Redaktør