Samtalegrupper og pårørendeeftermiddage

​CKI tilbyder samtalegrupper for patienter i forløb i CKI og pårørendeeftermiddage for pårørende.

Datoer 

  • Samtalegruppe for AFAB under 25 år d. 16.06.2021 kl. 16.00-18.00. Sted: CKI, Pavillonen.
    • Gruppeleder: Malene Lyng. Peer: SILAS
    • Tilmelding: 35 45 40 05
  • Pårørendeeftermiddage for forældre til unge AFAB d. 18.08.2021 og d. 01.09.2021, begge dage kl. 16.00-17.30. Sted: CKI, Pavillonen.
    • Gruppeleder: Malene Lyng
    • Tilmelding: 35 45 40 05

Om Samtalegrupper i CKI 

Som et nyt tiltag, tilbyder CKI nu samtalegrupper for patienter med et igangværende forløb i Centret. 

I samtalegruppen, får du mulighed for at møde andre, der er i gang med transition og får derved mulighed for at tale om de udfordringer, man kan møde undervejs transitionen. Erfaringsmæssigt ved vi, at det har stor betydning at tale med andre der befinder sig i en tilsvarende livsomstændighed og dele erfaringer.  

Eksempler på emner man kan drøfte i gruppen: 

  • Hvordan forløber min transition. Positive/negative erfaringer. 
  • Hvordan kommer jeg ud til min familie, studie, arbejdsplads m.v.
  • Effekt/bivirkninger af hormonbehandlingen. 
  • Når man kønnes ”forkert”.
  • Hvordan passerer man bedst muligt.
  • Stigmaticering/udskamning.
  • Fertilitet.
  • Fremtiden.

Gruppeforløbet strækker sig over 6 sessioner, fordelt på en session om måneden. Hver session varer 1½ time og der bliver mulighed for en kort pause undervejs. 

I gruppen, kan der være maks. 8 gruppedeltagere og der etableres samtalegrupper for Female to Male og Male to Female. Samtalegruppens gruppeledere vil bestå af en psykolog fra CKI samt en bruger, der har gennemgået transition og derfor kan dele egne erfaringer med andre. 

Samtalegrupperne afholdes i Pavillonen, dvs. samme sted, hvor du møder til dine behandlersamtaler.

Tilmelding efter princippet: ”først til mølle”.

Du tilmelder dig hos vores sekretær på tlf. 35 45 40 05 eller ved at sende en mail til CKI.rigshospitalet@regionh.dk.

Om pårørendeeftermiddage i CKI

Som et nyt tiltag, tilbyder CKI nu pårørendeeftermiddage for pårørende til patienter med et igangværende forløb i Centret. 

Til pårørendeeftermiddagene får du mulighed for at få information om kønsidentitetsforhold, transkønnethed og behandling. Du vil møde andre pårørende, der har unge, der er i transition og derved få mulighed for at tale om det, der kan være svært og udfordrende i forhold til forstå og acceptere at ens barn er transkønnet.  

Der er plads til 8 deltagere, dvs. to deltagere fra hver familie. Gruppelederen er psykolog i CKI og derudover vil der blive inviteret en bruger med, som vil fortælle om sit transitionsforløb.   

Pårørendeeftermiddagene strækker sig over to gange og henvender sig til pårørende, hvis unge enten transitionerer fra Female to Male eller Male to Female. 

Pårørendeeftermiddagene afholdes i Pavillonen, dvs. samme sted, hvor jeres unge går til behandlersamtaler.

Tilmelding efter princippet: ”først til mølle”.

Du tilmelder dig hos vores sekretær på tlf. 35 45 40 05 eller ved at sende en mail til CKI.rigshospitalet@regionh.dk.


På gensyn
Center for Kønsidentitet, Rigshospitalet.


Redaktør