Den indledende samtale er med forløbslederen i Center for Kønsidentitet (CKI), og du kan forvente, at samtalen varer ca. 1 time. Samtalen foregår i Center for Kønsidentitet.
Der er mulighed for at holde pause undervejs, hvis dette er nødvendigt.
Hvad skal vi tale om?
Ved den indledende samtale vil vi tale om følgende:
- Kønsidentitet, herunder kønsubehag
- Dine overvejelser og planer om at skifte navn og cpr-nummer
- Seksualitet
- Ønsker til behandling
- Opvækst og familieforhold
- Skolegang, uddannelse og job
- Allergier
- Familiær disposition til somatiske (fysiske) sygdomme og psykiatriske lidelser.
- Somatiske (fysiske) sygdomme.
- Tidligere kontakt til evt. psykiatri eller psykolog
- Evt. brug af rusmidler
- Aktuelle sociale forhold (bolig, økonomi mv.)
- Dit velbefindende aktuelt
- Fast medicin