Om projektet

I det danske børnevaccinationsprogram får spædbørn MFR-vaccinen (M-M-Rvax pro), når de er 15 måneder gamle for at sikre beskyttelse mod mæslinger, røde hunde og fåresyge1. Men i dag er de fleste mødre selv MFR-vaccinerede, hvilket betyder, at barnet får overført færre antistoffer fra moderen, end hvis denne selv havde været syge med mæslinger i barndommen, og antistofferne forsvinder hurtigere2,3. Dermed er barnet dårligere beskyttet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Barnet skal derefter selv opbygge et immunforsvar mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, hvilket sker i forbindelse med MFR-vaccination.  

Undersøgelser fra blandt andet Tyrkiet, Portugal, Kina, Belgien og Holland har vist, at barnet ikke længere er beskyttet mod mæslinger ved 6-månedersalderen. Det vil sige, at der er ni måneder, hvor barnet ikke er beskyttet, når man giver vaccinen ved 15-månedersalderen4–7

Undersøgelsen skal forsøge at afklare, om det er bedre for barnet at få en MFR-vaccine allerede ved 6-månedersalderen. Både for at få tidligere beskyttelse mod mæslinger, men også for at reducere antallet af indlæggelser pga. andre infektioner i 6-12-månedersalderen.

Derudover undersøges, hvorvidt faktorer som stress, forurening og gener kan påvirke antistofresponset på vaccinationen, og om der skulle være positive uspecifikke effekter af tidlig vaccination, hvilket er set i andre studier med levende, svækkede vacciner - bl.a. er der fundet lavere forekomst af astma, børneeksem og lungebetændelse hos tidligt vaccinerede børn8–12.

De børn, der deltager i forsøget, bliver ved lodtrækning delt i to grupper. Den ene gruppe får en placebo-vaccine ved 6-månedersalderen (5-7 måneder), og følger derefter det traditionelle børnevaccinationsprogram, mens den anden gruppe får MFR-vaccinen ved 6-månedersalderen (5-7 måneder) og følger derefter ligeledes det traditionelle vaccinationsprogram. I undersøgelsen forsøges afklaret både, hvilke mekanismer i immunforsvaret, vaccinen aktiverer, og om den beskytter bedre, hvis den gives tidligere. Desuden undersøges det, hvilket niveau af antistoffer fra moderen hos barnet, der er det mest hensigtsmæssige ved tidlig MFR-vaccine. 

Hvis projektet kan dokumentere, at MFR-vaccinen ved 6-månedersalderen virker lige så godt som ved 15-månedersalderen, skal Sundhedsstyrelsen tage stilling til, hvorvidt børnevaccinationsprogrammet skal laves om, således, at børnene i stedet kan vaccineres ved 6- og 15-månedersalderen.

Projektet løber over fem år til og med 2023. De to første år består af rekrutteringer og vaccinationer. I 2021 går man i gang med analyserne af resultaterne. 

Når man indgår i undersøgelsen, skal man fortsat følge det almindelige børnevaccinationsprogram. Undersøgelsen foregår i et samarbejde mellem Rigshospitalet, Herlev Hospital og Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. 

Innovationsfonden støtter projektet med 23 mio. kr.

Læs pressemeddelelsen om studiet her. (pdf, åbner i ny fane)

Ref. Liste:

  1. ssi.dk/vaccinationer/vaccineleksikon/m/mfr-vaccine

  2. Global reductions in measles mortality 2000-2008 and the risk of measles resurgence. Releve Epidemiol. Hebd. 84, 509–516 (2009).

  3. Papania, M. et al. Increased susceptibility to measles in infants in the United States. Pediatrics 104, e59 (1999).

  4. Science, M. et al. Measles Antibody Levels in Young Infants. Pediatrics 144, (2019).

  5. Gans, H. A. et al. Deficiency of the humoral immune response to measles vaccine in infants immunized at age 6 months. JAMA 280, 527–532 (1998).

  6. Johnson, C. E. et al. Measles vaccine immunogenicity in 6- versus 15-month-old infants born to mothers in the measles vaccine era. Pediatrics 93, 939–944 (1994).

  7. Leuridan, E. & Van Damme, P. Passive transmission and persistence of naturally acquired or vaccine-induced maternal antibodies against measles in newborns. Vaccine 25, 6296–6304 (2007).

  8. Benn, C. S., Netea, M. G., Selin, L. K. & Aaby, P. A small jab - a big effect: nonspecific immunomodulation by vaccines. Trends Immunol. 34, 431–439 (2013).

  9. Shann, F. The non-specific effects of vaccines. Arch. Dis. Child. 95, 662–667 (2010).

  10. Sørup, S. et al. Live vaccine against measles, mumps, and rubella and the risk of hospital admissions for nontargeted infections. JAMA 311, 826–835 (2014).

  11. Hviid, A. & Melbye, M. Measles-mumps-rubella vaccination and asthma-like disease in early childhood. Am. J. Epidemiol. 168, 1277–1283 (2008).

  12. Timmermann, C. A. G. et al. Asthma and allergy in children with and without prior measles mumps, and rubella vaccination. Pediatr. Allergy Immunol. Off. Publ. Eur. Soc. Pediatr. Allergy Immunol. 26, 742–749 (2015).


Redaktør