Håndtering af tab af personfølsomme data for deltagere i MFR-projektet afsluttet

​Alle de berørte deltagere er kontaktet.

Vent...

Kære deltagere i MFR-projektet

Håndteringen af hændelsen med tab af personfølsomme data i forbindelse med MFR-projektet er nu afsluttet. Alle de berørte deltagere har modtaget eBoks-meddelelse i starten af maj, og vi har efterfølgende forsøgt at opnå telefonisk kontakt med alle involverede for at undskylde, forklare og svare på spørgsmål – det er lykkedes at få kontakt til størstedelen (91%). De deltagere, vi ikke har haft held med at kontakte telefonisk, har modtaget en afsluttende mail i e-boks. Hændelsen har været anmeldt til Datatilsynet, som har vurderet, at der på det foreliggende grundlag ikke er grund til at udtale kritik eller indføre øvrige sanktioner mod Region Hovedstaden.

Alle involverede medarbejdere og Regionen tager sagen meget alvorligt med henblik på at undgå lignende fejl i fremtiden. Regler om datasikkerhed er igen blevet gennemgået med de involverede medarbejdere.

På MFR-projektet brænder vi utroligt meget for vores projekt og de familier, som deltager hos os, og det har været vigtigt for os at få familierne i tale. Skulle der være familier, som ønsker at tale med os, efter håndteringen er afsluttet, er det naturligvis mere end velkomment!  

I kan kontakte os på mail: mfrprojektet@regionh.dk eller telefon 35 45 25 03 (telefontid alle hverdage kl.8.30-12.00, dog torsdage kl.9.00-12.00 og kl.13.30-17.30).

Mange hilsner
Personalet på MFR-projektet


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor