Center for Sjældne Sygdomme (CSS)

​Information om COVID-19 vaccine til personer med sjældne sygdomme

Vigtig information om vaccination: Vi gør opmærksom på, at vaccination mod COVID-19 foregår efter en prioriteret liste, som er udarbejdet af sundhedsmyndighederne. Man skal være over 16 år for at få vaccinen.

Hvis du har en sjælden sygdom, er du måske i tvivl om, hvorvidt du bør prioriteres i forhold til vaccination. Du skal ikke gøre noget, før du får direkte besked. Lægerne i Center for Sjældne Sygdomme vil automatisk kontakte dig, hvis vi vurderer, at du tilhører gruppen af mennesker, som bør prioriteres før andre i forhold til vaccination mod COVID-19.