Før proceduren

​Hvad er vigtigt for mit barn før en procedure? Og hvordan kan jeg takle situationen?

​​

​Spørg os, hvordan det vil foregå, hvordan det føles, hvad der findes af hjælpemidler til at gøre det mindre smertefuldt og ubehageligt for barnet. På den måde får du selv viden til at svare på dit barns spørgsmål om proceduren.

Fortæl dit barn om proceduren på en rolig og udramatisk måde. Fortæl så simpelt og præcist som muligt om, hvad der skal til at ske.


Besvar dit barns spørgsmål og gentag informationen, når barnet spørger til det – det er barnets måde at forberede sig.

Hvis proceduren er ubehagelig eller smertefuld så lyv ikke om det, men fortæl hvad I og vi kan gøre for, at det bliver så behageligt som muligt for barnet.

Anvend hjælpemidler, såsom trylle-creme (lokalbedøvende creme) efter retningslinjerne og i god tid, så de når at virke maksimalt.


Redaktør