Forløbsbeskrivelse for oplæring i TAI

Oplæring:

  • Der skal sættes flere dage af til oplæring i TAI proceduren. Dette kan enten foregå i ambulatoriet eller under en samlet indlæggelse. Dette er afhængigt af den enkelte families situation.
  • Når der først er taget stilling til, at barnet skal benytte denne teknik til at holde sig ren ( dette er ofte nødvendigt før opstart af TAI at give en form for Laxantia, hvis der er mistanke om obstipation), skal følgende planlægges:

1. Besøg i ambulatoriet:

  • Afsæt 1 time
  • Tegn og fortæl, hvordan tarmen arbejder, og hvad TAI gør (brug evt. den lille grønne bog fra Coloplast:  råd og vejledning i skyllemetoden analirrigation).
  • TAI-sættet vises frem for familien. Familien får demonstreret, hvordan sættet samles og fungerer samtidig med, at det gennemgås i den medfølgende brochure.
  • Det er vigtigt, at de selv har det i hænderne og prøver at fylde luft i ballonen og vand i beholderen samt bruge pumpen (da den godt kan virke meget stram). 
  • Familien får sættet med hjem, så de kan vende sig til det og prøve systemet i hjemlige omgivelser, og derved blive trygge ved det.
  • Der laves ansøgning ( til hjemmeplejen), som udleveres til familien ved næste besøg.

2. Besøg i ambulatoriet

  • Afsæt 2 timer
  • TAI-proceduren udføres, gerne af forældrene eller barnet selv under vejledning.
  • Det anbefales at bruge 200-300 ml lunkent postevand.
  • Det anbefales, at give det langsomt ind (over ca. 10 min.)
  • Det anbefales, at hele forløbet tager ca. 30, max 40 min. – Inklusiv den tid, det tager for vandet at komme ud igen.
  • Der kan dog være store variationer i dette i starten afhængig af obstipationsgraden.
  • Familien går hjem og skal udføre proceduren hver dag i 14 dage.
  • Efter 1 uge: telefonisk kontakt til familien om opfølgning og evt. spørgsmål.​

3. Besøg i ambulatoriet

  • 2 uger efter 2 besøg
  • Hvis barnet er rent imellem skylningerne, kan de forsøge at gå over til at skylle hver 2 dag, ellers fortsætte med det hver dag.
  • Forbered barn og forældre på, at det kan tage lang tid før tarmen samarbejder ordentligt.
    De må ikke​ ”give op”!

4. Besøg i ambulatoriet

  • 1 måned senere
  • Hvis alt er fint, igen om ½ år.
  • Er barnet igen blevet inkontinent mellem skylningerne, skal der igen skylles hver dag for en periode. Evt. flere kontrol besøg.

 

Redaktør